Nyt badeværelse, hvad du skal overveje før du renoverer.

Renovering af badeværelse :nyt_badevaerelse_hbejendomme_og_renovering

 

“Badeværelset er et af de dyreste rum at renovere”

 

Den har vi vist alle hørt.

Når det så er sagt, kan man renovere på mange måder, og mange niveauer.

Helt fra den billige hvor man selv går i gang med malerpenslen, til totalrenoveringen

hvor selv rør og el bliver skiftet.

 

 

 

 

 

Hvad skal du være opmærksom på når du går igang med en renovering af dit badeværelse:

 

Det man skal være allermest opmærksom på med badeværelset, er de mange love og regler der er med VVS, el, vådrumssikring mm.

Og her er det absolut vigtigt, at du ikke piller ved noget man skal være autoriseret til.

Som hovedregel er det el og VVS.

Ligeledes er det også en god ide at få en fagmand til at lave vådrumssikring i bruseren og fuge omkring afløb.

 

Planlæg allerførst indretningen af badeværelset.

Kan indretningen bevares, er det som regel det billigste. Der er dog ofte ikke det store forskel såfremt du ønsker at få flyttet toilet eller håndvask en smule.

Det er både dumt at leve med en dårlig indretning i badeværelset, hvis den under renoveringen kan ændres for få penge. Omvendt er det også ærgeligt at betale for store ændringer hvis de ikke gør en forskel i dagligdagen.

Med mindre selvfølgelig ,at du vil have gulvvarme og  gulvet alligevel skal graves op. Så er det ofte en god ide at få rørene skiftet, og så kan man meget nemmere flytte med dem. Se her hvad du skal overveje inden du beslutter dig for gulvvarme.

Det er altid dejligt med en stor bruser, og plads på begge sider af toilettet gør det nemmere at gøre rent. Ligeledes gør et hængetoilet det endnu nemmere at gøre rent, men vær opmærksom på, at dette er noget dyrere, og ofte fungerer bedst i et hjørne, hvilket kræver plads.

En eller to håndvaske i badeværelset?

Skal badekarret ud nu ? Eller vente til børnene bliver større? Prøv at tænke lidt frem, behovene ændrer sig efterhånden som børnene bliver større, flytter hjemmefra etc.

Måske kan familien sagtens nøjes med et badeværelse og et toilet nu. Men med teenagere vil du formentlig nyde at have to badeværelser.

Måske  var det ikke en dum ide at udvide toilettet med en bruser hvis du alligevel skal til at renovere det nu?

Lys er altid vigtigt, men specielt på badeværelset.

Lav hellere flere lampesteder og stikkontakter end du tror du får brug for. Det er en klassisk fejl, at man tror man kan nøjes med lyset fra spejlet, og det er altid dyrere at lave dem bagefter.(Dette har vi desværre måtte gøre hos kunder, der ikke troede på hvad vi sagde inden….)

Hvis de gamle fliser på væggen sidder godt fast, kan man som regel sagtens vandskure ellers sætte nye ovenpå hvis du ønsker det.Se her hvordan du sætter nye fliser ovenpå de gamle.

Vandskuring er generelt sværere at holde rent så overvej om der evt. skal fliser op over håndvasken og andre udsatte steder.

Det gælder også for en del natursten/materialer, at de kræver mere vedligeholdelse.

Størrelsen af fliser/klinker er ikke ligegyldig når de skal lægges. Meget store klinker kræver mere forarbejde for at få alle flader lige inden. Det kan også være sværere at få faldet til afløbet til at falde rigtigt. På den måde bliver badeværelset dyrere i arbejdstimer, så tag lige en snak med håndværkeren om hvad der er mest praktisk.

En nano behandling af brusekabinen og bruseafskærmning koster ikke meget, og kan hjælpe med at lette rengøringen på badeværelset længe frem.

Armaturer og inventar fås i mange prisklasser.  Overvej behov, æstetik og brugervenlighed og holdbarhed.

Vælg gerne tidsløst, specielt fliser og inventar. Du kan altid pifte op og skifte stil med sjove farver på håndklæder mm.

Tænk på, at huset måske skal sælges igen engang, og at badeværelset gerne må passe til resten af huset.

Brug lang tid på forberedelsesfasen.

Besøg familie og venner og lån toilettet!

Tag på byggeudstillinger. Få gode ideer og inspiration. Vælg fra og til, men KØB INTET inden du har talt med en fagmand om hvad der kan lade sig gøre.

Gør op med dig selv hvad du magter selv at lave,

Kan du evt. selv tage inventar ned og køre det væk? Eller er det alt for besværligt i forhold til besparelsen? Måske det bedre kan betale sig for dig selv at male loftet eller gerigter?

Vælg en håndværker, der giver sig tid til en god dialog inden projektet opstartes.

Ofte har han også været mange steder, og set hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Så måske kommer han op med en ide til badeværelset du ikke lige selv havde tænkt på!

Det betaler sig med god forberedelse inden du går i gang med renoveringen af dit badeværelse, det skulle jo gerne holde i mange år.

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye fliser på badeværelset

bad_under_renovering_HB_Ejendomme

Hvordan sætter man nemmest nye fliser på væggen på badeværelset hvis du er blevet træt af de gamle?

Du behøver ikke nødvendigvis brække de gamle fliser ned først.

 

En ny gipsvæg på badeværelset er en smart foranstaltning til at få synlige rør gemt af vejen, og du kan sætte de nye fliser op på gipsvæggen

Du undgår også at skulle have alle de gamle fliser brækket ned og kørt væk, samt efterfølgende pudsning.

 

Går du i gang med at sætte gips op, så husk at det selvfølgelig skal være vådrumsgips, og at der skal laves vådrumssikring alle steder hvor væggen risikerer at blive våd.

Et godt trick er, at finde ud af hvor du vil have hylder, knager, stænger til håndklæder mm inden gipspladerne sættes på.

Ved at sætte ekstra vandrette brædder på, de steder hvor du regner med at skulle

sætte noget fast, bliver det meget nemmere bagefter.

Så er der nemlig et godt fast fundament at bore i, og sætte skruer og beslag fast i.

Det tager selvfølgelig lidt længere tid, men det får du hurtigt tilbage senere.

Og husk så lige, at lave en tegning med mål, så du også kan finde de vandrette brædder igen!

Sådan ser det samme badeværelseshjørne ud med nye fliser.

Badeværelse – valg af ventilator

Et badeværelse  er altid et meget fugtigt rum,

derfor er det vigtigt at få fugten ud.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er der et vindue, der kan åbnes er det selvfølgelig at foretrække.

Dette er desværre sjældent nok, specielt ikke hvis det er fugtigt udenfor, og derfor er en ventilator på ethvert badeværelse nærmest et “must”.

Og specielt hvis du  – ligesom resten af “Hr og Fru Danmark” ikke er ret god til at få luftet ud..

En ventilatorer fås i mange modeller, kvaliteter og prisklasser. Som med alle andre materialer gælder det også her, at kvalitet som regel betaler sig.

Specielt hvis du ikke selv kan skifte og servicere ventilatoren skal du vælge en, der holder længe så du kan spare arbejdsløn til udskiftning og vedligehold.

Husk, at blæseren skal være kraftig nok til at blæse den fugtige luft HELT ud af dit badeværelse.

Jo længere vej den fugtige luft skal, jo kraftigere skal motoren derfor være.

Slangen på loftet skal isoleres, ellers dannes der  kondensvand når der blæses varm luft ud og loftet er koldt.

Ventilatorer fås både fugt- tids- eller manuelt styrede.  Eller som kombination hvilket kan være en stor fordel.

Du må dog aldrig bare lukke en aftrækskanal til med en ventilator.

På denne måde forhindrer du den naturlige udluftning, og udluftningen vil som oftest blive begrænset til ganske kort tid om dagen i forhold til at su har en aftrækskanal stående åbnet hele tiden.

 

Fugtstyret ventilator:

En fugtstyret ventilator går selv i gang når fugten kommer over en bestemt procent på dit badeværelse.

Fordelen ved dette er, at man ikke selv skal tænke på at tænde den. Specielt hvis man har børn, der selv går i bad, er det smart at ventilatoren selv tænder hvis der bliver for fugtigt.

Ulempen kan være, at den måske pludselig går igang midt om natten, og det er lidt småirriterende hvis man har soveværelse lige ved siden af badeværelset…

Ulempen kan også være, at den kun går i gang når der er fugtigt på badeværelset, så man ikke på samme måde kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at åbne døren og lade ventilatoren køre.

Tidsstyret ventilator:

En tidsstyret ventilator tænder typisk sammen med lyset når du går ud på badeværelset, og så stopper den selv igen efter et bestemt stykke tid.

Vær opmærksom på, om du selv kan indstille denne tid.

Fordelen er, at den altid går igang, og at du ikke behøver at tænke på at slukke den igen.

Ulempen kan være, at ventilatoren ofte ikke suger længe nok efter et bad. Den går også  altid går igang når man tænder lyset, og det kan godt være lidt småirriterende hvis man lige lister sig op om natten…

 

Manuelt styret ventilator:

En manuelt styret ventilator tændes på en separat stikkontakt. Fordelen ved denne er, at du fuldstændig bestemmer selv hvornår den skal gå igang. Dvs, at du kan undgå, at den larmer om natten.

Fordelen er også, at du kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at lade døren være åben når ventilatoren kører.

Ulempen er til gengæld, at du – eller børnene- måske glemmer at tænde den inden de går i bad, og så bliver der naturligvis alt for fugtigt på din badeværelse.

 

Husk også, at ventilator og aftrækslange jævnligt skal gøres rene uanset hvilken type ventilator du vælger.

Den mest optimale løsning er naturligvis et ventilationssystem, og er du ikke god til at huske og tænde og slukke en ventilator eller dreje på ventilationskanaler er dette klart den bedste løsning.

Renovering af badeværelse med badekar

Har du et gammelt badeværelse med et badekar du alligevel aldrig bruger?Badevaerelse_efter_renovering_HB_Ejendomme

I dette hus var de fem teenagere blevet trætte af at stå i badekarret, hvor de nærmest måtte dukke sig pga. en skrå væg.

Ud kom badekarret, nyt gulv blev støbt hvor badekarret havde været.

En glasplade i hærdet glas gør, at det lille rum virker større.

Nyt badelement med skuffer under gav tiltrængt opbevaringsplads.

De gamle gule fliser på væggene er gemt under gipsplader, som efterfølgende er pudsede og malede.

Den tidligere indretning er bevaret så  tidligere kloak og el installationer kunne genbruges, og der derved kunne spares penge.

Nu har alle igen lyst til at bruge badeværelset, og ingen skal længere dukke sig under bruseren.

Afløbsrist til badeværelset

Hvilken slags afløbsrist skal jeg vælge til mit nye badeværelse ?

badevaerlse_herning_hbejendomme

Nyt badeværelse, eller renovering af det gamle badeværelse
-uanset hvad, så er der mange ting, der skal tages stilling til:

 

Der er dels de sjove ting, som badeværelsesmøbler og klinker.

Derudover er der en lang række mindre spændende, men absolut nødvendige ting, der  også skal besluttes.

Noget af det man måske ikke lige tænker på først, er hvor afløbene skal placeres i det nye badeværelse,

og ikke mindst hvilken slags afløbsrist det skal være.

I et vådrum som badeværelset jo er, skal der selvfølgelig være et afløb i bruseren.

Såfremt der ikke er en høj kant op til brusenichen kan du nøjes med dette ene afløb, men det kræver naturligvis, at der er fald hen til afløbet, så vandet ikke samler sig i den anden ende af rummet.

Ellers skal der også være et afløb udenfor bruseren.

Der skal være et fald på mindst 1 %, hvilket svarer til, at gulvet falder 1 cm pr meter.

 

Hvilken type afløbsrist skal jeg vælge?

En afløbsrist fås i mange størrelser både firkantede, trekante og aflange.

Noget af det nyeste er et afløb, der er skjult under en flise, så det ligner, at vandet bare løber ned mellem fugerne. Man kan naturligvis let tage den op og gøre rent så afløbet ikke stopper til.

Hvilken afløbsrist du skal vælge afhænger fortrinsvis af smag og behag.

Derudover er der selvfølgelig noget med hvad der er nemmest at lægge ned i forhold til de fliser du har valgt.

Generelt er det eks. nemmest at lægge en lang rist ned hvis du har valgt store fliser, da man så kan lave en ensidig hældning ned mod afløbet.

Har man større fliser og afløbet skal være midt i en flise, bliver man nødt til at skære mere i flisen (ofte såkaldt kuvertfald) for at undgå skarpe kanter.

Så tag lige en snak med din håndværker inden du køber afløbsriste. Måske koster den ene type lidt mere end den anden, men det kan så være, at du kan spare noget i arbejdsløn.