Efterisolering med papiruld

Isolering og efterisolering med papiruld har mange fordele:

 

efterisolering_med_papiruld_hbejendomme

Papiruld er nemt at arbejde med, og kan komme ind i selv de mindste sprækker og revner. Derved kan det også blæses ind selvom du ikke skal have nyt tag.

 

Det tager kun en til to dage at efterisolere et tag.

 

Papiruld er miljøvenligt, da det er lavet af genbrugsmaterialer.

 

 

 

Er papiruld ikke brandfarligt?

 

NEJ -Papiruld  er ikke brændbart, da det er behandlet med noget brændhæmmende salt.

Mus, mår og andre gnavere kan ikke lide at bo i papiruld, formentlig fordi de ikke kan grave gange, da det bare falder ned om hovedet på dem.

 

En anden stor fordel er, at papiruld kan aflede fugt, og at det er meget modstandsdygtigt overfor fugt, råd og svamp.

Udover at bruges til efterisolering på loftet, kan papiruld også anvendes til efterisolering i vægge, skunkrum og andre hulrum.

Husk at få tjekket el installationerne af en autoriseret el installatør inden efterisoleringen. Det kan være nødvendigt at få disse hævet, således at de ikke bliver dækket under efterisoleringen. Udover at det ikke er særligt praktisk, at de ligger gemt, er det også ulovligt.

En ulempe ved papiruld er, at du ikke kan bruge loftsrummet til opbevaring. Men dette er nu alligevel ikke det aller mest smarte år man ser i forhold til brandfare, så helt skidt er dette ikke!  Du kan stadig få lavet gangbroer så du kan komme rundt på loftet og kigge efter om taget er tæt mm.

 

Kan efterisolering med papiruld betale sig?

 

I et almindeligt parcelhus forsvinder op mod 10 % af varmen op igennem taget, så udover at forbedre husets indeklima, er også gode økonomiske argumenter for efterisolere loftet.

Skal du alligevel have nyt tag på, så husk, at efterisoleringen skal leve op til de nyeste krav i bygningsrelementet.

Ved at vælge en håndværker, der også er uddannet energivejleder sikres du at han har kendskab til de forskellige løsninger og gældene lovkrav.

 

Få et uforpligtende tilbud med det samme.

Vinduer – gør let noget ved træk

Vinduer, der trækker, er noget at det mest ubehagelige at sidde i nærheden af.

Specielt en blæsende vinteraften, hvor man gerne vil sidde og hygge i stuen.Energitjek_af_vinduer

Men du behøver ikke at finde dig i træk fra vinduer og blafrende stearinlys i vindueskarmen.

Og du behøver ikke nødvendigvis at skulle udskifte alle vinduer i huset for at slippe for træk.

 

Tjek dine vinduer med dette simple trick:

Dette lille trick er nok vores mest simple, men samtidig måske vores bedste energivejledningstrick.

Det koster kun et stykke A4 papir – gerne genbrugt – og så et par minutter af din tid.

Åbn vinduet, og luk det derefter omkring papiret.

Kan du trække papiret ud, uden at det går i stykker, skal vinduet kigges efter.

Gå gummi/tætningslisterne efter, er de i ordentlig stand, eller ved at mørne op?

Måske skal vinduet justeres?

Har du meget svage hænder kan du evt. lade være med at justere det alt for stramt, så det ikke bliver alt for svært at lukke vinduet.

Hvis det stadig trækker selvom papiret går i stykker, er det fordi vinduesglassene er dårligere isolerede end væggene.

Selv energiruder kan mærkes koldere når det rigtigt blæser.

Radiatorerne er placerede under vinduerne for at afbøde dette træk.

I nyere huse med gulvvarme kan man opleve, at det alligevel føles koldt fra vinduerne de dage det rigtigt blæser, fordi der ikke er varmeopdrift fra en radiator under.

Når vinduer er blevet rigtig tætte skal du huske at lufte godt ud, for ikke at få problemer med fugt på indersiden af vinduerne og i huset.

Har du forskellige slags glas i flere vinduer i samme rum, kan du opleve, at der samles mere vand på indersiden af de gamle glas, da de er koldere.

Termografering -Spar penge og få et godt indeklima

Termografering er fotografering med et specielt varmefølsomt termografi kamera.

 

termografering-vindue

Det er en rigtig god metode til at finde årsager til bl.a skjult varmetab, kuldebroer, fugtproblemer eller manglende/defekt isolering.

Ofte skal der en ganske lille indsats til at forbedre indeklimaet markant.

Termografering er en rigtig god og billig investering inden en evt renovering påbegyndes, da man således kan finde ud af præcist hvad der bedst kan betale sig at investere i.

Som det ses på billederne herover er det faktisk ikke selve vinduet, der skal udskiftes først hvis man vil energirenovere. Men derimod hulmuren, der skal fyldes op først.

Vinduet skal selvfølgelig kigges efter for dårlige gummibånd eller efterspændes hvis det trækker fra vinduet. Ligesom glasset skal skiftes hvis det er punkteret. Men hvis du vil undgå træk og varmespild skal der selvfølgelig sættes ind hvor det er mest oplagt, og i dette tilfælde er det ikke vinduerne. Se mere her om hvad du skal tænke på inden du skifter vinduerne mht energibesparelser

 

Brug altid en uddannet certificeret termografist, som også har et ordenligt kamera.

Termografibilleder kan desværre nemt manipuleres, så de giver et falsk billede af virkeligheden. Det er derfor afgørende, at der altid er en temperaturskala på billederne i rapporten, samt at der leveres en ærlig og umanipuleret rapport.

Det er også vigtigt, at den, der bruger kameraet er uddannet til at tyde billederne samt har en bred byggeteknisk viden.

Det kan altså IKKE anbefales at leje et termografikamera i et byggemarked

Udvendig termografering forudsætter tørt vejr.

Termografering skal altid foregå i dagslys da der sammen med billedet tages et digitalt billede så man bagefter præcist kan se hvor en evt kuldebro er.

Og så er der strenge krav til vejret, temperatur mm.

Vi udfører termografering efter aftale eller på timeløn af Brian Borg, som er uddannet certificeret termografist og energivejleder.

En termografering koster ikke mere end en par gode uld plaider.. se vores priser her.

-Og såfremt vi efterfølgende indgår aftale om energirenovering trækker vi termograferingen fra den samlede regning.

 

Håndværkerfradrag 2016 og 2017

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Med den nye bolig-job ordning er der en del håndværksmæssige ydelser du ikke længere kan få fradrag for, så som lægning af trægulv eller klinker, vandskuring opsætning af køkken, indvendig maling, el arbejde og meget mere.

Den nye bolig-job-ordning lægger vægt på grønne ydelser og energiforbedringer. Derudover også, etableringen af bredbåndsforbindelse til hele Danmark.

Som noget nyt bliver håndværker fradraget delt op i 2016 og 2017, således, at det samlede fradrag stiger til 18.000,- årligt hvoraf de 12.000,- er øremærkede til energiforbedringer.

De resterende 6000,- kan bruges til rengøring, havearbejde og børnepasning.

Fradraget gælder pr voksen i husstanden, og kan deles mellem ægtefæller/samlevende. Voksne hjemmeboende børn kan dog kun få fradrag såfremt de har betalt regningen.

Følgende kan du få fradrag for:

Energibesparelser:
  • Reparation og forbedring af skorsten, indsættelse af isokern, og indsættelse af filter.
  • Udskiftning af ruder, vinduer og terrasedøre med glas ex. : nye vinduer og døre, terrassedøre og franske altandøre hvor størstedelen er glas, forsatsvinduer.
  • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre.
  • Isolering af ydervægge .
  • Isolering af gulv og krybekælder op mod gulv.
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg ex : radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring, udskiftning af radiatorer.
  • Installation af intelligent varme, ventilations- og lysstyring ex bevægelsesfølere og dagslysfølere incl. ledningsarbejde.
  • Solafskærmning af vinduer og døre, herunder montering af skodder og markiser.
Energiforsyning:
  • Arbejde på eller udskiftning af solfangere, solceller eller husstandsvindmøller: Installation, reparation ellerudskiftning af solfangere eller solceller (dog ikke hvis reglerne anvendes for erhvervsmæssig virksomhed anvendes).
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrkedler og varmeanlæg ex: solvarmeanlæg incl varmtvandsbeholder, vandvarmere, etablering af stikledning.
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper ex: varmepumper, der ikke kan køle, jordvarme incl jordslange, installation af luft til luft varmepumper.
  • Installation eller forbedring af ventilation fx: balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding.
Energirådgivning
  • Energirådgivning til energiforbedringer.
Klimasikring
  • Sikring af yderdøre og vinduer med oversvømmelser, eks montering af tætsluttende skodder på yderdøre og vinduer
  • Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i fx indkørsel og terrasse.
  • Installation eller forbedringer af visse afløbsinstallationer og dræn ex: klakarbejder på egen grund, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamligstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg mm.
Andre grønne ydelser
  • Radonudsugning
  • Kraftstik eller lign til opladning af elbiler
  • Kortlægning og fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest, pcb og bly
  • Afmontering af brændeovne
  • Udvendigt malerarbejde(bortset fra tag)
Digital infrastruktur, tilslutning til bredbånd
Serviceydelser i hjemmet
  • Alm rengøring, opvask, tøjvask,
  • Vinduespudsning
  • Børnepasning
  • Alm havearbejde

Husk at for at få fradrag for arbejde udført i 2015, skal arbejdet være betalt senest 29 februar 2016.