Isolering i krybekælderen kan gøre en kæmpe forskel på

hvordan det føles at opholde sig i huset.efterisolering-af_krybekaelder_hbejendomme

Har du et ældre hus med krybekælder er det ret stor sandsynlighed for,

at der er fodkoldt i huset.

Det synes de færreste er særlig behageligt, derfor er det oplagt at efterisolere krybekælderen.

Jo højere den er, jo nemmere er det at bevæge sig rundt dernede. Desværre kommer vi ikke uden om, at det ikke er den sjoveste opgave…

For at undgå problemer med kondensvand og skimmelsvamp, er det meget vigtigt at du ikke dækker de ventilationshullernetil med isolering til.De skulle meget gerne skulle være rundt omkring i soklen. Der skal være et hul for hver 6 meter.

Rent logisk skulle man tro, at jo mere isolering jo bedre. Men sådan er det ikke, og du må endelig ikke fylde krybekælderen helt op. Så risikerer du nemlig at få problemer med fugt og skimmelsvamp.

Det gælder om at få sat isoleringen fast oppe under gulvet, uden at den kommer så langt ned at gulvet i kælderen nås. Der må højest efterisoleres med 150 mm isolering.

Efterisoleringen skal “hænges” op under gulvet(loftet på krybekælderen).

Først skal træet i loftet i krybekælderen kontrolleres grundigt for råd og svamp.

Er træet sundt kan du påsætte en ny tæt dampspærre. Den skal selvfølgelig sættes op efter forskrifterne og bla. fuges i kanterne

Du kan enten bruge isoleringsbatts som hænges op under loftet. Du kan evt. hænge det fast mellem strøerne med tråd, net eller ekstra brædder på den anden led.

Alternativt kan du efterisolere krybekælderen ved at påsætte et nyt lag kraftigt plast/folie længere ned, som understøttes af strøer. Herimellem disse to lag kan du få blæst granulat ind

En helt anden, men også noget dyrere løsning er at etablere et helt nyt terrændæk. Så skal gulvet brækkes helt op,  krybekælderen fyldes op med sand og flamingo, og  der skal støbe et nyt gulv i beton. Her er det oplagt at lægge gulvvarme i, og så er du i hvert fald helt uden om problemet med træk fra gulv og kælder.