Vi har efterhånden set det flere gange.nye_doere_hbejendomme_og_renovering

Folk vil  – selvfølgelig – gerne spare penge på håndværkeren, og alle kan vel lave et nyt hul til en dør?

Jo vist kan du lave et hul. Der er bare lige nogle ting du skal tænke på først, ellers ender du som flere af vores kunder med en ærgelig ekstraregning når fejlen skal rettes.

1. Skal du have nye døre, så mål ALLE dørene individuelt.

Selvom de ser ens ud, er de det ikke umiddelbart

2. Skal der laves nye huller, så find ud af inden om der skal gerigter på.

Skal der det, behøver hullerne mellem ikke nødvendigvis at være helt så lige som hvis der ikke skal gerigter på.

3. Det allervigtigste er – ud over at målet passer selvfølgelig –  at hullet er i lod altså lige lodret.

Dette betyder ikke blot, at boblen i loddestokken skal være inden for stregerne. Nej den skal være LIGE i midten .

Det er også yderst vigtigt, at du bruger en loddestok, som er lang nok. dvs., at en 120 cm lang loddestok ikke er god nok til en dør. Brug i stedet en på 2 meter.

4 Skal der ikke gerigter på, er det også meget vigtigt, at vinklerne i dørhullerne er præcis 90 grader, og at de er lige ud for hinanden i begge sider af døren

5 Tænk også på, om der skal bundstykke i døren. Skal der ikke det, skal døren måske være lidt større for at der ikke kommer en sprække forneden.

6. Derudover er det vigtigt at tjekke på tilbuddet om døren er højre eller venstrehængt, så du ikke får en dør der åbner den forkerte vej.