Afløbsrist til badeværelset

Hvilken slags afløbsrist skal jeg vælge til mit nye badeværelse ?

badevaerlse_herning_hbejendomme

Nyt badeværelse, eller renovering af det gamle badeværelse
-uanset hvad, så er der mange ting, der skal tages stilling til:

 

Der er dels de sjove ting, som badeværelsesmøbler og klinker.

Derudover er der en lang række mindre spændende, men absolut nødvendige ting, der  også skal besluttes.

Noget af det man måske ikke lige tænker på først, er hvor afløbene skal placeres i det nye badeværelse,

og ikke mindst hvilken slags afløbsrist det skal være.

I et vådrum som badeværelset jo er, skal der selvfølgelig være et afløb i bruseren.

Såfremt der ikke er en høj kant op til brusenichen kan du nøjes med dette ene afløb, men det kræver naturligvis, at der er fald hen til afløbet, så vandet ikke samler sig i den anden ende af rummet.

Ellers skal der også være et afløb udenfor bruseren.

Der skal være et fald på mindst 1 %, hvilket svarer til, at gulvet falder 1 cm pr meter.

 

Hvilken type afløbsrist skal jeg vælge?

En afløbsrist fås i mange størrelser både firkantede, trekante og aflange.

Noget af det nyeste er et afløb, der er skjult under en flise, så det ligner, at vandet bare løber ned mellem fugerne. Man kan naturligvis let tage den op og gøre rent så afløbet ikke stopper til.

Hvilken afløbsrist du skal vælge afhænger fortrinsvis af smag og behag.

Derudover er der selvfølgelig noget med hvad der er nemmest at lægge ned i forhold til de fliser du har valgt.

Generelt er det eks. nemmest at lægge en lang rist ned hvis du har valgt store fliser, da man så kan lave en ensidig hældning ned mod afløbet.

Har man større fliser og afløbet skal være midt i en flise, bliver man nødt til at skære mere i flisen (ofte såkaldt kuvertfald) for at undgå skarpe kanter.

Så tag lige en snak med din håndværker inden du køber afløbsriste. Måske koster den ene type lidt mere end den anden, men det kan så være, at du kan spare noget i arbejdsløn.