Nyt loft med dampspærre

Opsætning af nyt loft med dampspærre.

Når du sætter nyt loft og dampspærre op,

er det meget vigtigt,nyt_loft_med_dampspaerre

at du får lavet dampspærren rigtigt.

Først rykker du det gamle loft ned til du kommer til dampspærren.

Denne er med 99% sandsynlighed ødelagt og skal skiftes.

Tag den gamle dampspærre ned, og sæt en ny op.

Sætter du den nye dampspærre op med clips skal disse overdækkes med dampspærretape, så der bliver helt tæt.

Sørg for, at plasticén skal mødes/sættes sammen over et spær eller forskalningsbræt så tapen kan trykkes mod en fast flade.

Kanterne skal fuges med folieklæber – Du må ALDRIG bruge almindelig fugemasse eller silikone/akrylfuge.

Drejer det sig om et ældre hus med rørpudsloft bør loftet perforeres inden dampspærren og det nye loft sættes op, så der ikke opstår en lomme med fugt imellem.

Har du en utæt dampspærre vil fugten fra huset forsvinde op gennem loftet, hvor det kan forårsage problemer med fugt og deraf følgende skimmelsvamp.

Det kan give store problemer med råd i træet, og skimmelsvampen kan forårsage store indeklima problemer i hele huset.

Problemet med et meget tæt hus, kan dog omvendt være, at der kommer en høj luftfugtighed i huset. Dette kan både komme efter, at der er opsat ny tæt dampspærre på loftet, eller efter, at der er sat nye tætte vinduer i.  Generelt er vi ikke så gode til at lufte ud, og dette er altså meget vigtigt for at undgå problemer med fugt.

Et nyt loft med tæt dampspærre på loftet kan også i sjældne tilfælde skjule problemer oppe på loftet. Det være sig huller i taget, hvor der kommer vand ind. Er dampspærren fuldstændig tæt – som den jo skal være! – kommer vandet fra taget heller ikke ned i huset og danner afslørende skjolder på loftet.

Når dampspærren er korrekt monteret er du klar til at sætte det nye loft op.

Uanset om det er træ eller gipsloft skal du naturligvis passe på ikke at perforere dampspærren ved monteringen af det nye loft.

Det gælder naturligvis også hvis der skal laves lampesteder og/eller føres kabler igennem.

Her bør  elektrikeren bruge specielle manchetter rundt om lampestederne og kabel gennemføringerne.