Badeværelse – valg af ventilator

Et badeværelse  er altid et meget fugtigt rum,

derfor er det vigtigt at få fugten ud.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er der et vindue, der kan åbnes er det selvfølgelig at foretrække.

Dette er desværre sjældent nok, specielt ikke hvis det er fugtigt udenfor, og derfor er en ventilator på ethvert badeværelse nærmest et “must”.

Og specielt hvis du  – ligesom resten af “Hr og Fru Danmark” ikke er ret god til at få luftet ud..

En ventilatorer fås i mange modeller, kvaliteter og prisklasser. Som med alle andre materialer gælder det også her, at kvalitet som regel betaler sig.

Specielt hvis du ikke selv kan skifte og servicere ventilatoren skal du vælge en, der holder længe så du kan spare arbejdsløn til udskiftning og vedligehold.

Husk, at blæseren skal være kraftig nok til at blæse den fugtige luft HELT ud af dit badeværelse.

Jo længere vej den fugtige luft skal, jo kraftigere skal motoren derfor være.

Slangen på loftet skal isoleres, ellers dannes der  kondensvand når der blæses varm luft ud og loftet er koldt.

Ventilatorer fås både fugt- tids- eller manuelt styrede.  Eller som kombination hvilket kan være en stor fordel.

Du må dog aldrig bare lukke en aftrækskanal til med en ventilator.

På denne måde forhindrer du den naturlige udluftning, og udluftningen vil som oftest blive begrænset til ganske kort tid om dagen i forhold til at su har en aftrækskanal stående åbnet hele tiden.

 

Fugtstyret ventilator:

En fugtstyret ventilator går selv i gang når fugten kommer over en bestemt procent på dit badeværelse.

Fordelen ved dette er, at man ikke selv skal tænke på at tænde den. Specielt hvis man har børn, der selv går i bad, er det smart at ventilatoren selv tænder hvis der bliver for fugtigt.

Ulempen kan være, at den måske pludselig går igang midt om natten, og det er lidt småirriterende hvis man har soveværelse lige ved siden af badeværelset…

Ulempen kan også være, at den kun går i gang når der er fugtigt på badeværelset, så man ikke på samme måde kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at åbne døren og lade ventilatoren køre.

Tidsstyret ventilator:

En tidsstyret ventilator tænder typisk sammen med lyset når du går ud på badeværelset, og så stopper den selv igen efter et bestemt stykke tid.

Vær opmærksom på, om du selv kan indstille denne tid.

Fordelen er, at den altid går igang, og at du ikke behøver at tænke på at slukke den igen.

Ulempen kan være, at ventilatoren ofte ikke suger længe nok efter et bad. Den går også  altid går igang når man tænder lyset, og det kan godt være lidt småirriterende hvis man lige lister sig op om natten…

 

Manuelt styret ventilator:

En manuelt styret ventilator tændes på en separat stikkontakt. Fordelen ved denne er, at du fuldstændig bestemmer selv hvornår den skal gå igang. Dvs, at du kan undgå, at den larmer om natten.

Fordelen er også, at du kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at lade døren være åben når ventilatoren kører.

Ulempen er til gengæld, at du – eller børnene- måske glemmer at tænde den inden de går i bad, og så bliver der naturligvis alt for fugtigt på din badeværelse.

 

Husk også, at ventilator og aftrækslange jævnligt skal gøres rene uanset hvilken type ventilator du vælger.

Den mest optimale løsning er naturligvis et ventilationssystem, og er du ikke god til at huske og tænde og slukke en ventilator eller dreje på ventilationskanaler er dette klart den bedste løsning.

Nyt tag

Nyt tag

Et nyt tag er noget af det, der virkelig er med til at forhøje husets værdi.nyt_tegltag_HB_Ejendomme

Ikke bare ser et nyt tag flot ud, det er også meget vigtigt med et tæt tag for at have et sundt hus.

 

Hvornår skal taget udskiftes?

Det siger sig selv, at et utæt tag kan give problemer med fugt og svamp i isoleringen og længere ned i huset. Derfor skal taget løbende vedligeholdes og repareres.

Har du et hus med ældre tegltag, skal du holde øje med, at understrygningen er intakt, ellers bliver taget utæt, eller tagstenene kan falde ned.

På et tidspunkt bliver det nødvendigt at udskifte taget, enten fordi det er nedslidt, eller af kosmetiske grunde.

 

 

Hvilket slags tag skal jeg vælge?

Det er ikke ligegyldigt hvilket slags tag du vælger. Specielt hvis du ønsker et andet tag end det nuværende.

Hvad er der på huset nu ? Hvordan er spær og lægter konstruerede?

Nogle typer tag er meget tunge, og kræver derfor ekstra forstærkning af spær og lægter.

Ind i mellem kan det endda blive nødvendigt med en ingenørberegning for at være sikker på konstruktionen.

Taghældningen på huset har også betydning

Hvad passer til huset?

Har du en klassisk 70ér villa passer det sjældent med højglaseret tegl. Disse kan også være meget generende i solskin for naboerne.

Ligeledes passer stålplader bare ikke til en gammel patricer villa…

Der er stor forskel på prisen på taget

 

Vi ringer dig gerne op og giver et tilbud der passer til dit hus.

 

Kan jeg lægge det nye tag ovenpå det gamle?

 

I nogle tilfælde kan du lægge det nye tag ovenpå det gamle, hvilket selvfølgelig sparer en arbejdsgang med at bryde ned og køre væk.

 

Er det gamle tag tæt, kan det også fungere som en slags undertag.

 

 

 

Du skal dog være opmærksom på om afslutningen bliver pæn og “gemmer” det gamle dag. Husets udseende kan ændre sig markant hvis taget pludselig bliver højere. Det kan også få betydning for ovenlys vinduer som evt også skal flyttes.

Er der gamle eternitplader med asbest i er det måske også ligeså smart at få dem væk en gang for alle.

Vær opmærksom på fugt hvis det gamle tag har været utæt. Så kan der nemlig være fugt i isoleringen. Når den fugt bliver lukket inde under et tæt tag kan der opstå råd og svamp i isoleringen som giver stor risiko for dårligt indeklima.

 

Nyt tag med tegl

Tegl er et godt gammelt materiale, som holder i mange år.

Det fås desuden i mange farver. Samt med og uden højglans glasering. De mest brugte farver var røde og gule tegl. Husk dog at taget skal passe til huset, og at højglans ser rigtig flot ud på en herregård og lignende, men ikke altid på et 60ér parcelhus. Der kan også være regler i lokalplanen, der skal overholdes, ligesom naboer – og du selv når du sidder på terrassen kan være generet af genskin.

Tegl ældes flot, og er meget holdbart ca 75-100 år.

Tegltag passer til stort set alle huse. Specielt til ældre huse ser det flot ud.

En af fordelene ved tegltag er, at det er forholdsvis nemt at skifte en enkelt tagsten hvis den er defekt.

Har der ikke tidligere været tegltag på huset, så tal med din håndværker om hvorvidt spærene skal forstærkes.

Tegl er desuden tungere end eks. eternit, så tagkonstruktionen skal selvfølgelig kunne bære den ekstra vægt, evt. skal den forstærkes ekstra.

Nogle gange kan det være nødvendigt med en ingenørberegning for at finde ud af om træet skal forstærkes yderligere for at kunne bære tegltaget.

Vær også opmærksom på, at der er forskel på teglstenstypen. Danske tegl har f.eks. et dybere svaj end udenlandske tegl.

Tegl kræver undertag. Hvis der ikke er undertag i forvejen kan dette få betydning for konstruktionen så eks ovenlys vinduer o lign skal hæves.

 

Cementtagsten:

Er billigere end tegl. De fåes også i mange farver, men ældes ikke lige så flot som tegl.

Her kan du også let udskifte en enkelt defekt tagsten.

De kræver også et tæt undertag. Der er dog nogle mærker eks Danflock, der ikke kræver undertag.

 

Nyt eternittag

Et eternittag passer godt til de fleste parcelhuse.

Det er nemt at lægge på, billigt og fås i flere farver.

Det er da også det tag, der oprindeligt blev lagt på flest parcelhuse.

Pladerne er holdbare – ca. 40-60 år.

Taghældningen skal være mindst 14 grader hvis du lægger bølgeeternit op, ellers dækker garantien ikke.

Desværre bleges farvepigmenteringen en del gennem årene af solen, regn og blæst, så de kan komme til at se lidt kedelige afblegede ud.

De oprindelige grå holder farven bedst, og bliver langsomt mørkere med årene.

I starten var der asbest i pladerne, men dette har været forbudt siden 1988.

Så længe pladerne er intakte er der ingen fare, men vær meget opmærksom hvis taget skal skiftes.

Kontakt kommunen inden du går i gang, og følg deres instrukser vedr. nedtagning og bortskaffelse.

specielt hvis der er asbest i de gamle plader er bortskafningen vigtig.

Vær opmærksom på, at det kan være ret dyrt at komme af med de gamle tagplader.

 

 

Tagpap:

Nye huse med fladt tag er ofte beklædt med tagpap. Nyt tagpap er meget tæt, og er meget holdbart ca 30-40 år.

Det er elastisk og tæt i samlingerne.

Vær dog opmærksom hvis du har et hus med ældre tagpap. Dette kan sprække , og da sne og vand bliver liggende længere på fladt tag – eller tag med lav hældning øger det risikoen for at der kommer vand ind i isoleringen og ned i huset.

 

Nyt ståltag

Ståltag er et let og billigt materiale. Det kan ofte lægges ovenpå det

eksisterende tag, hvilket sparer arbejdsløn.

Det fåes i forskellige farver bla sort og rød.

Et ståltag passer dog langtfra til alle huse, og bliver oftes brugt til stalbygninger

og udhuse.

 

Hvornår skal der undertag op?

Det er ikke alle typer tag(sten) der kræver undertag. Generelt er det dog en god ide.

 

 

Hvad med efterisolering i forbindelse med nyt tag?

 

Når du udskifter tagbeklædningen er det lovpligtigt at efterisolere efter de gældende lovkrav.

Lige nu er det BR15 der gælder.

Er efterisolering ikke rentabel kan man dog søge om dispensation.

Det kan være besværligt at være inde i alle lovkrav, men forvent af din håndværker at han kender de gældende regler.

Der er også stadig mulighed for at få håndværkerfradrag til efterisolering.Husk at få arbejdslønnen til dette udspecificeret på regningen.

Desuden hjælper efterisoleringen med at tjene udgiften til nyt tag ind igen.

Der er flere forskellige muligheder for efterisolering. Eks efterisolering med papiruld, rockwoll .

Det kan være rigtig smart at vælge et materiale med en høj isoleringsevne, således at det ikke fylder så meget. Disse materialer er typisk lidt dyrere, men du kan spare arbejdsløn i forhold til eks at forhøje spærkonstruktion o.lign.

Hør os om de forskellige former for efterisolering af dit loft.

Renovering af badeværelse med badekar

Har du et gammelt badeværelse med et badekar du alligevel aldrig bruger?Badevaerelse_efter_renovering_HB_Ejendomme

I dette hus var de fem teenagere blevet trætte af at stå i badekarret, hvor de nærmest måtte dukke sig pga. en skrå væg.

Ud kom badekarret, nyt gulv blev støbt hvor badekarret havde været.

En glasplade i hærdet glas gør, at det lille rum virker større.

Nyt badelement med skuffer under gav tiltrængt opbevaringsplads.

De gamle gule fliser på væggene er gemt under gipsplader, som efterfølgende er pudsede og malede.

Den tidligere indretning er bevaret så  tidligere kloak og el installationer kunne genbruges, og der derved kunne spares penge.

Nu har alle igen lyst til at bruge badeværelset, og ingen skal længere dukke sig under bruseren.