Vinduer og energibesparelser

nye_vinduer

Nye vinduer – hvornår kan det betale sig når man taler energibesparelser?

Hvornår kan det betale sig at udskifte vinduerne ?

Det afhænger af mange ting.

Selvfølgelig først og fremmest: hvad er det for vinduer, der er i nu, og hvordan er deres tilstand?

Det vil sjældent kunne betale sig at udskifte vinduerne bare for energibesparelsernes skyld.

Vil du energirenovere for at spare penge vil det som oftest som oftest bedre kunne betale sig at investere i den såkaldte klimaskærm dvs vægge, loft osv, hvor mindre beløb oftest vil kunne medføre højere besparelser end nye vinduer.

Vinduer skal skiftes hvis træet er råddent, de er defekte, de spilder en masse varme, eller at det vil højne husets værdi – hvis de eksisterende vinduer eks. slet ikke passer til huset.

termografering-vindue

Trækker det fra vinduerne?

Måske er det bare et par lister eller gummifuger der trænger  til at blive skiftet, eller måske er det i virkeligheden hulmuren omkring vinduerne, der trænger til isolering.

På billederne her, som er foretaget med et termografisk kamera ses, at i dette hus er det ikke gennem vinduet, der tabes mest varme, men gennem væggen.

Det kan også være, at træet er godt nok, så du kan nøjes med at skifte glasset

Tjek, at gummi- og tætningslister er intakte.

I de gamle termoruder var afstandslisten lavet af stål eller aluminium, hvilken er en ren kuldebro.

I dag er mange vinduer lavet med en såkaldt varmebro/kant i kunststof- ofte sort eller gråt.

Der er selvfølgelig også forskel på hvilken energiklasse vinduer du vælger, og hvor dårligere de vinduer du har nu er.

 

Der findes i alt 6 forskellige slags energiklasser, som benævnes fra A(bedst) til F

Vinduer placeres på skalaen efter det såkaldte Eref tal, som er et mål for vinduets energitilskud. Jo højere jo bedre

Det udregnes ved, at man har den såkaldte g- værdi, som er varmebidraget fra solindstrålingen i fyringssæsonen, herfra trækker man u-værdien, som er er varmetabet fra rude, karm og ramme.

Vinduet skal altså helst tabe så lidt varme som muligt i forhold til hvor meget varme, det bidrager med.

Bygger du nyt hus eller renoverer skal  vinduerne leve op til de gældende energikrav.

Gem databladene du får sammen med ordrebekræftelsen, så du kan bevise, at vinduerne lever op til energikravene.

 

Renoverer du, kan de nye vinduer  måske være med til at dit nye hus rykker en energiklasse op i forhold til før, hvilket kan have rigtig stor betydning hvis/når du sælger huset igen.

En undersøgelse fra Boligsiden.dk viste , at et hus med energiklasse A i gennemsnit koster 3000,- mere pr m2 end et hus i energiklasse B, og hele 5000,- mere end et hus i energiklasse C. Det svarer til mellem 400-700.000 for et hus på 140m2

 

Her  er en lille “quick-guide” i energiklasser:

Klasse C svarer til kravet i BR10(Bygningsrelement 2010)

Klasse B er det nye krav i BR 15, som træder endeligt i kraft i løbet af 2016

Skal du bygge nyt, eller renovere, skal de nye vinduer altså leve op til mindst denne gruppe

Klasse A svarer det til krav man forventer mht. lavenergibyggerier i 2020

 

 

Man forventer, at et A vinduet kan opfylde det forventede BR20 krav om at energitilskuddet skal kunne opveje varmetabet.

Vinduer med mange sprosser vil selvfølgelig afgive mere varme, og har derfor sværere ved at opnå en høj energiklasse.

nye_vinduer_HBEjendomme_Energiklasser

Udover energiklasserne skal du selvfølgelig også huske på, at vinduerne ALTID skal passe til huset.

De kan være nok så energirigtige, men passer de ikke til husets stil vil huset blive mindre værd – trods varmebesparelsen.

Se mere her hvordan du finder de rigtige vinduer til dit hus.

Vinduer – gør let noget ved træk

Vinduer, der trækker, er noget at det mest ubehagelige at sidde i nærheden af.

Specielt en blæsende vinteraften, hvor man gerne vil sidde og hygge i stuen.Energitjek_af_vinduer

Men du behøver ikke at finde dig i træk fra vinduer og blafrende stearinlys i vindueskarmen.

Og du behøver ikke nødvendigvis at skulle udskifte alle vinduer i huset for at slippe for træk.

 

Tjek dine vinduer med dette simple trick:

Dette lille trick er nok vores mest simple, men samtidig måske vores bedste energivejledningstrick.

Det koster kun et stykke A4 papir – gerne genbrugt – og så et par minutter af din tid.

Åbn vinduet, og luk det derefter omkring papiret.

Kan du trække papiret ud, uden at det går i stykker, skal vinduet kigges efter.

Gå gummi/tætningslisterne efter, er de i ordentlig stand, eller ved at mørne op?

Måske skal vinduet justeres?

Har du meget svage hænder kan du evt. lade være med at justere det alt for stramt, så det ikke bliver alt for svært at lukke vinduet.

Hvis det stadig trækker selvom papiret går i stykker, er det fordi vinduesglassene er dårligere isolerede end væggene.

Selv energiruder kan mærkes koldere når det rigtigt blæser.

Radiatorerne er placerede under vinduerne for at afbøde dette træk.

I nyere huse med gulvvarme kan man opleve, at det alligevel føles koldt fra vinduerne de dage det rigtigt blæser, fordi der ikke er varmeopdrift fra en radiator under.

Når vinduer er blevet rigtig tætte skal du huske at lufte godt ud, for ikke at få problemer med fugt på indersiden af vinduerne og i huset.

Har du forskellige slags glas i flere vinduer i samme rum, kan du opleve, at der samles mere vand på indersiden af de gamle glas, da de er koldere.

Termografering -Spar penge og få et godt indeklima

Termografering er fotografering med et specielt varmefølsomt termografi kamera.

 

termografering-vindue

Det er en rigtig god metode til at finde årsager til bl.a skjult varmetab, kuldebroer, fugtproblemer eller manglende/defekt isolering.

Ofte skal der en ganske lille indsats til at forbedre indeklimaet markant.

Termografering er en rigtig god og billig investering inden en evt renovering påbegyndes, da man således kan finde ud af præcist hvad der bedst kan betale sig at investere i.

Som det ses på billederne herover er det faktisk ikke selve vinduet, der skal udskiftes først hvis man vil energirenovere. Men derimod hulmuren, der skal fyldes op først.

Vinduet skal selvfølgelig kigges efter for dårlige gummibånd eller efterspændes hvis det trækker fra vinduet. Ligesom glasset skal skiftes hvis det er punkteret. Men hvis du vil undgå træk og varmespild skal der selvfølgelig sættes ind hvor det er mest oplagt, og i dette tilfælde er det ikke vinduerne. Se mere her om hvad du skal tænke på inden du skifter vinduerne mht energibesparelser

 

Brug altid en uddannet certificeret termografist, som også har et ordenligt kamera.

Termografibilleder kan desværre nemt manipuleres, så de giver et falsk billede af virkeligheden. Det er derfor afgørende, at der altid er en temperaturskala på billederne i rapporten, samt at der leveres en ærlig og umanipuleret rapport.

Det er også vigtigt, at den, der bruger kameraet er uddannet til at tyde billederne samt har en bred byggeteknisk viden.

Det kan altså IKKE anbefales at leje et termografikamera i et byggemarked

Udvendig termografering forudsætter tørt vejr.

Termografering skal altid foregå i dagslys da der sammen med billedet tages et digitalt billede så man bagefter præcist kan se hvor en evt kuldebro er.

Og så er der strenge krav til vejret, temperatur mm.

Vi udfører termografering efter aftale eller på timeløn af Brian Borg, som er uddannet certificeret termografist og energivejleder.

En termografering koster ikke mere end en par gode uld plaider.. se vores priser her.

-Og såfremt vi efterfølgende indgår aftale om energirenovering trækker vi termograferingen fra den samlede regning.