Renovering og isolering

Isolering og renovering hænger  som regel sammen.

Uanset om du renoverer tag, vægge eller udskifter vinduer, er du tvunget til at følge de gældende regler vedr. isolering.

Isolering af taget:

Skal du have nyt tag på dit hus kan du ikke nøjes med at skifte selve taget.

Du skal samtidig efterisolere op til de nuværende gældende krav.

Dette kan godt være noget af en udfordring når det gælder taget, hvor det ofte kan være svært at få plads til det tykkere isoleringslag.

Vælg et isoleringmateriale med en høj isoleringsevne.

Dvs. et materiale, der isolerer meget, men fylder så lidt som muligt.

Disse materialer er ofte dyrere, men da du så til gengæld ikke skal ændre så meget ved husets konstruktioner, kan du spare arbejdsløn.

Huset bliver også pænere at se på hvis spærene ikke skal hæves for meget. Der er mange forskellige muligheder, og der kommer hele tiden nye materialer.

Tal med en uddannet energivejleder om de forskellige materialer og muligheder.

Det kan være nødvendigt at lave mere plads til isoleringen ved at hæve spærene. Det er selvfølgelig dyrere, og kan være en æstetisk udfordring.  Er der skråvægge under taget kan man også efterisolere indad. Det tager desværre noget af pladsen i rummet.

Når man efterisolerer på loftet skal man også huske, at man ikke bare må dække div. el installationer med isolering. Så her vil der typisk komme ekstra udgifter til El installatør, for at sikre lovliggørelsen af el installationer. Og lad være med at se stort på dette! Det kan koste dig rigtig dyrt i tilfælde af brand eller den dag du ønsker at sælge huset.

Der er også forskel på brandevne og hvordan fugt og skadedyr kan påvirke isoleringen. Eks kan papiruld ikke brænde, og skadedyr kan ikke lide at leve i det, da deres gange styrter sammen. Til gengæld grisser det selvfølgelig mere såfremt du ønsker at bruge loftet til opbevaring.

Vælg altid et isolerings produkt, der ikke giver problemer med fugt.

Isolering af gulvet:gulvvarme_herning_hbejendomme_og_renovering_1

Skal der graves ud til gulvvarme kræver reglerne også, at den nye isolering lever op til gældende krav. Så her kan det betyde at du skal grave dybere ned end du lige havde regnet med. Igen gælder det: vælg isolering med høj isoleringsevne, så sparer du noget af arbejdet.

 

Vinduer og døre:

Skifter du vinduerne er det  lidt nemmere at overholde bygningsrelementet.

I Danmark er det nemlig forbudt at sælge vinduer, der ikke lever op til de gældende krav. Dvs. ifølge nuværende bygningsrelement BR15 skal de nu være  mindst energiklasse B.

Du kan godt vælge at købe en højere energiklasse, men du kan altså ikke komme til at købe et vindue, der ikke lever op til gældende krav såfremt du køber et vindue i en almindelig dansk tømmerhandel.

Når du bygger nyt:

Faktisk kan det være noget nemmere at leve op til de gældende isoleringskrav når du bygger nyt. Her er det nemlig  nemmere at få plads til det isolering, der skal være. Men igen så husk, at  tyk isolering “spiser” af pladsen. eks. tager isolering, der er ti cm tykkere i væggene en del m2 af et helt hus, da m2 altid bliver målt på ydersiden af huset.

Energibesparelser og indeklima:efterisolering_med_papiruld_hbejendomme

Det gør naturligvis altid projektet mere omfattende og dyrere når der skal leves op til de gældende krav, men der er ingen vej udenom. Et byggeri, der ikke lever op til gældende krav m.h.t isolering kan koste dig rigtig dyrt den dag du ønsker at sælge huset. Jo bedre huset er isoleret jo mindre varme vil du naturligvis også bruge. Du skal bare huske på, at man ikke altid kan se på varmeregningen, at der er energirenoveret. Faktisk bliver mange skuffede over dette.

Årsagen til  det er, at vi som regel ændrer opførsel når huset bliver mere tæt og varmere. Eksempelvis tager vi en tyndere trøje på, går i strømpesokker i stedet for med varme hjemmesko eller undlader tæppet på sofaen. Huset er nu blevet mere behageligt at være i, og vi slipper nu måske for problemer med fugt og træk, men det gør ikke nødvendigvis at vi sparer på varmeregningen. Et sundt og behageligt indeklima er dog et så stort plus i sig selv, at det som regel er hele efterisoleringen værd.

 

 

Nyt loft med dampspærre

Opsætning af nyt loft med dampspærre.

Når du sætter nyt loft og dampspærre op,

er det meget vigtigt,nyt_loft_med_dampspaerre

at du får lavet dampspærren rigtigt.

Først rykker du det gamle loft ned til du kommer til dampspærren.

Denne er med 99% sandsynlighed ødelagt og skal skiftes.

Tag den gamle dampspærre ned, og sæt en ny op.

Sætter du den nye dampspærre op med clips skal disse overdækkes med dampspærretape, så der bliver helt tæt.

Sørg for, at plasticén skal mødes/sættes sammen over et spær eller forskalningsbræt så tapen kan trykkes mod en fast flade.

Kanterne skal fuges med folieklæber – Du må ALDRIG bruge almindelig fugemasse eller silikone/akrylfuge.

Drejer det sig om et ældre hus med rørpudsloft bør loftet perforeres inden dampspærren og det nye loft sættes op, så der ikke opstår en lomme med fugt imellem.

Har du en utæt dampspærre vil fugten fra huset forsvinde op gennem loftet, hvor det kan forårsage problemer med fugt og deraf følgende skimmelsvamp.

Det kan give store problemer med råd i træet, og skimmelsvampen kan forårsage store indeklima problemer i hele huset.

Problemet med et meget tæt hus, kan dog omvendt være, at der kommer en høj luftfugtighed i huset. Dette kan både komme efter, at der er opsat ny tæt dampspærre på loftet, eller efter, at der er sat nye tætte vinduer i.  Generelt er vi ikke så gode til at lufte ud, og dette er altså meget vigtigt for at undgå problemer med fugt.

Et nyt loft med tæt dampspærre på loftet kan også i sjældne tilfælde skjule problemer oppe på loftet. Det være sig huller i taget, hvor der kommer vand ind. Er dampspærren fuldstændig tæt – som den jo skal være! – kommer vandet fra taget heller ikke ned i huset og danner afslørende skjolder på loftet.

Når dampspærren er korrekt monteret er du klar til at sætte det nye loft op.

Uanset om det er træ eller gipsloft skal du naturligvis passe på ikke at perforere dampspærren ved monteringen af det nye loft.

Det gælder naturligvis også hvis der skal laves lampesteder og/eller føres kabler igennem.

Her bør  elektrikeren bruge specielle manchetter rundt om lampestederne og kabel gennemføringerne.