Teglsten

Teglsten er et solidt gammelt naturmateriale, som kan holde sig flot i mange år.

Stuehuset med nyt tegltag

De kan bruges på mange forskellige slags huse og bygninger.

At udskifte tegl med tilsvarende teglsten er en relativ “simpel” opgave.

Udfordringen kommer hvis du vil lave en større tagrenovering hvor du skifter en slags tag ud med en helt anden tagtype.

Vores til dato største udfordring har været at skifte tag fra stråtag til tegltag på et større stuehus. Nærmere bestemt: vores eget stuehus!

Udbygningerne kommer først næste år, så lige nu fremstår ejendommen lidt uharmonisk, men det gør ikke det nye tag mindre flot.

Se hele forvandlingen her, fremgangsmåden er også brugbar hvis du skifter fra andet tag end strå.

Overvejelser inden en tagrenovering

Før arbejdet gik i gang

 

Vores allerbedste råd inden en tagrenovering er en god planlægning!

Se mere her om overvejelser af forskellige tagtyper.

Vil du bevare det nuværende tagtype er det noget mere enkelt. Vær dog opmærksom på, at du er pligtig til at efterisolere efter gældende krav når du skifter taget, så det kan betyde ekstra omkostninger til forhøjelse af spær, flytning af tagvinduer mm.

Ønsker du en anden tagtype så skal du først undersøge, evt ved en ingeniør beregning om det overhovedet kan lade sig gøre? Kan spærene bære uden ekstra forstærkning ? Lægteafstanden er også forskellig afhængig af hvilken type tag der skal på. Selvom lægterne formentlig alligevel skal skiftes sammen med taget, har det betydning for prisen hvor mange meter, der skal bruges.

Der er fordele og ulemper ved alle tagtyper. Overvej hvad der passer til dine behov og ikke mindst til HUSET. Det kan betyde en kæmpe forskel den dag du skal sælge huset igen..

Er der eventuelle restriktioner i byplanloven ? eks. glaseret tegl. Som hovedregel må glansen ikke være mere end 30 i et villaområde.

Er huset fredet eller bevaringsværdigt ?  Det er en god ide at kontakte kommunen inden du går i gang. Husk også at færdigmelde bagefter. Det kan du selv gøre på ois.dk

Hvad koster et nyt tag ?

Der er stor forskel  i prisen alt efter om du vælger eternit, ståltag, tagpap betontagsten, tegl eller andet.

Undertag, isolering og tagrender fås i mange variationer.

Dertil kommer en masse andre faktorer såsom: hvordan er taget og husets nuværende stand, eks fugtskader, er der mange kviste, skotrender og tagvinduer? høj rejsning eller fladt tag?

Hvordan ligger huset på grunden: Er det til at læsse materialer af? og sætte stillads op omkring huset ? Er der asbestholdigt eternit på huset nu er der også ekstra afgifter forbundet når det skal afleveres på deponipladsen.

Kan du selv lave noget ? Eks. pille det gamle tag ned -og køre væk ? Vær realistisk både hvad angår tid og egne evner.

Der kan som regel findes noget at spare penge på eks. oprydning, bortkørsel eller maling. Men her er det vigtigt, at du holder tidsplanen – Er sternbrædderne eks.  ikke malede inden de skal op, er tømrerene måske nødt til at hænge dem umalede op eller køre en ekstra gang for din regning o lign,

Vi bliver ofte kontaktet af folk, der lige ønsker en pris på tag sendt over mail. Det svarer faktisk til at skrive til en skobutik og spørge til prisen på ” et par sko”. – hvilken mærke? størrelse ? osv

Derfor får du den bedste forudsætning, overblik og pris ved at tage en erfaren håndværker med på råd fra starten ved en grundig besigtigelse af huset.

Tilbage til stråtaget….

Stråtaget på stuehuset nærmede sig 50 år. Den eneste grund til at at det stadig lå var pga den stejle hældning, og at det flere gange var blevet repareret. Bla. var rygningen senest skiftet  for snart 5 år siden.

Men kønt var det ikke længere, og en  storm 1 januar havde lavet et større hul. Enten skulle det repareres en sidste gang, ellers skulle det skiftes….

Vi havde diskuteret nyt stråtag, og hvad der ellers var af muligheder for anden tagbeklædning. Men nåede frem  til at tegl var den rigtige løsning for os.

Et hus med stråtag har en helt bestemt charme, som ikke kan erstattes, og prisen på de to slags tage er stort set det samme, MEN brandpolicen  og besparelserne ved selv at kunne lægge tegl på gjorde at fornuften vandt over sjæl og charme.

Kommunen blev kontaktet, der var ingen restriktioner mht taget.

En ingeniør blev kontaktet, og han kunne fortælle, at modsat hvad vi selv havde troet er stråtag et tungt tag, og vores hus er solidt bygget, så det kunne godt bære tegltag.

Den allerstørste udfordring var kvistene med de runde vinduer. Dem blev der brugt mange timer på at diskutere, og vi må indrømme at vi gik i gang uden helt at have en konkret plan….

Januar er ikke den bedste måned at gå i gang med tagrenovering, men hul var der jo, så i første omgang hed det presenning.

Brian dækker af med pressening en mørk januaraften

Før den kunne komme op måtte der pilles en masse gammelt stråtag af. Ingen var forberedte på hvor meget sådan noget fylder på jorden. Og hvad værre var – pga halvmure omkring terrassen var trillebøre  det eneste mulige transportmiddel…. så det blev til mange kilometer med trillebøre…..

Gamle lægter og det sidste strå fjernes


Strå, strå, strå alle vegne

Først var der et kæmpe arbejde med at pille alt det gamle strå, isolering og lægter væk. Den værste tjans var at rengøre loftet for rester af strå, men det er nødvendigt pga brandfaren.

Da tagprojektet jo var et weekendarbejde blev vi nødt til at dække af undervejs. Der er grænser for hvor mange gange en pressening kan holde når man laver huller i den. Men det er nødvendigt at skrue den fast med de mindre brædder der ligger oven på for at den bliver der.

Afdækning af tag

 

Efterisolering ved nyt tag

Nu du udskifter taget skal der altid  efterisoleres efter gældende krav på det aktuelle tidspunkt.

Det kan være noget besværligt, og kan gøres på flere måder enten ved at forhøje spærene som vi gjorde. Eller ved at udskifte isoleringen med nyt med højere isoleringsevne, som så altså er tyndere.

Fordelen ved at forhøjede spærene er, at man får rettet taget op samtidig, hvilket er nødvendigt, da alle tage er mere eller mindre skæve. Dette er en ret arbejdskrævende opgave, og der er ret mange lægter, der skal rettes op når man lægger tegl på!

Forhøjelse af spær

Undertag

Der var ikke undertag under stråtaget, men det skal der under et tegltag. Det siger sig selv, at undertaget skal være helt tæt

Der findes flere typer af undertag.

Vi valgte en meget holdbar løsning fra Komproment med  40 års garanti.

Det “nemmeste” er at måle op og rulle ud i lange baner på jorden, så du ikke står oppe  på taget med en stor tung rulle. Brug en klipse”maskine” til at slå det fast med. Det skal dække mindst 10 cm over hinanden og være godt stramt. Forneden limes det fast, men først når rendejern,og fuglegitter er færdigt. Det siger sig selv at der ikke må være hul i undertaget.

Husk når du monterer undertaget, at der skal være plads til ventilation. Dette gælder også ved diffusionsåbent undertag. Der skal være mindst 7 cm.

Vi valgte også at lave skotrenden i samme højde som spærene så undertaget kunne blive limet på skotrenden.

Nyt undertag i lange baner


Undertagsstrammere

Der fås flere forskellige slags undertagsstrammere. Dem  på billedet er nemme at bruge, og husets frues foretrukne, da de kan sættes på med en hånd (så man ikke falder ned imens!). De er lidt dyrere ned dem man sætter fast med strips, men man sparer lidt tid.

De sættes op alle steder hvor undertaget går hen over hinanden eller i det hele taget kan sidde lidt løst. formålet med dem er, at man undgår at høre på at undertaget blafrer i blæsevejr.

Ventistudser

Her er ventistudserne sat i igennem undertaget. Der medfølger altid en skabelon. Først skærer man hul efter kabelonen med en skarp hobbykniv i undertaget, hvorefter ventistudsen sættes i. Dette kræver lidt flere kræfter – og to hænder i modsætning til undertagsstrammerne. Der sættes en række øverst og nederst i taget. Disse er nødvendige for at taget kan ånde og for at undgå fugt.

Fuglegitter fås både med og uden ventilation. Det er klart nemmere at bruge det uden ventilation, da det er nemmere at rulle ud hvorimod det vi valgte med ventilation fås i meterstykker så det er mere arbejdskrævende at sætte op.

Fuglegitter, tagfodsblik og tagrender

Tagfodspladen skal monteres så evt vand fra undertag ledes ud i tagrenden når lægterne er monterede.

Der skal samtidig være vindspærre ved tagfoden for at undgå vind direkte ind i isoleringen.

Lægter

Først sættes lægterne lidt tilfældigt op for at have noget at gå på.

Men senere skal de de måles nøjagtigt op.Her henvises til tagproducentens monteringsvejledning.

Når det er gjort afsættes der lodrette streger for at have noget at lægge teglstenene præcist efter

Målene skal udregnes efter de anvendte teglsten divideret med højden på huset.

Her er man nødt til at sætte sig ned og kigge godt på databladene/vejledningen.

Og så kan jeg anbefale at benytte et excelark til at regne det ud efter!

Dette er et langsommeligt arbejde, som kræver rigtig mange ture op og ned af taget. Måske derfor var der ingen, der gad at kravle op efter den halvtomme coladåse( på billedet) da dagens arbejde var slut!

Kviste

Det er altid mere omfattende og dyrere at skifte tag når der er kviste, og vi har ikke færre end fire af dem på huset. Derudover var den store udfordring at de var runde, hvilket teglsten som bekendt ikke er!

Da loftet på 1. salen er udformet efter de runde vinduer kunne den runde udformning ikke umiddelbart ændret, så taget måtte tilpasses.

Dette gav anledning til mange spekulationer, tegninger og drøftelser. Og selv lang tid efter diskuterede og kommenterede vi kviste når vi var ude at køre

Kvist med strå

Vi var alle meget spændte på at se hvordan kvisten så under stråtaget. Specielt for svigerfar, som er “gammel” tømmer var dette et spændende øjeblik!

Det var et kæmpe arbejde at få strået af, da det var bundet rigtig godt fast med mange snore i små bundter.

Efterisolering af kvist

Der blev sat nyt træ og efterisolering op, og så flere lag tagpap ovenpå hinanden så kvisten blev helt tæt. Man kunne også have valgt den noget dyrere, men helt klart også flotte løsning: zink. Men det skal man have et fagmand til at lave.

Den færdige runde kvist

Kvistene syner ikke af nær så meget nu,  men vi synes selv at det var den bedste løsning.

Ovenlysvinduer

Gangen på 1 sal var meget mørk før, og ovenlys vinduer har stået højt på ønskesedlen. Det er imidlertid ikke let at lave i stråtag, men nu var muligheden oplagt, og det er klart det bedste investering vi har gjort.

Ovenlysvindue sættes i

Efter en del opmåling – og kontrol af opmåling et par gange blev der savet hul mellem to spær. Dette kan gøres når lægterne er monterede.

Vi valgte vinduer fra Fakro, som minder meget om Velux.

Det krævede en del timer at få monteret korrekt så det er helt tæt, men det har været pengene og arbejdet værd. Det er blevet en hel anden oplevelse at komme op på 1. sal

Ovenlysvindue

Tagrender og nedløb

Da et hus med stråtag ikke er født med tagrender var det en hel opgave i sig selv at få monteret tagrender, og ikke mindst planlægge hvor al vandet fra de store tagflader skulle løbe hen.

Vi har lavet faskiner og dræn for at lede vandet væk fra huset.

Drænslanger graves ned


Tagrender og nedløbsrør i zink

Tagrender og nedløb fås i flere priser og kvaliteter fra plast til kobber. Vi valgte zink i en relativ stor størrelse, da  det jo skal kunne tage vand fra store tagflader. Tæthed og fald er nok det vigtigste her, og Brian har efterfølgende været ude i den del byger for at kontrollere netop de to ting.

Og så til det sjove :

Oplægning af teglsten

Inden man når til selve oplægningen af teglstenene, som er klart det mest fysisk krævende, men også det sjoveste for ” der endelig sker noget” er der gået ugevis med arbejde, som senere bliver usynligt, men som ikke desto mindre er meget nødvendigt.

Når teglstene skal op kan man vælge den hurtige metode hvor man får dem læsset med en kran, eller man kan bære dem op.

Vi valgte forskellige løsninger da adgangsvejene til huset er ret forskellige.

På havesiden fik vi en stor kran til at løfte dem, eller krane dem som det hedder over tagrygningen. Effektivt, men også tungt når man står på taget og skal læsse af.

Til gårdsiden  lejede vi en stor teleskoplæsser, så kunne vi tage mindre portioner op af gangen. På den måde kunne vi lægge det ud undervejs, så der var mere plads til at være på taget.

På den sidste side om mod haven lavede vi en lang rampe så de kunne køres op i trillebør. Her var der rigtig mange skotrender og kviste, så der var en del skærearbejde og kun ganske lidt reelt tag at lægge.

Selvom det kræver en del kræfter at lægge tagstenene ud, er det noget sjovere når man endelig føler at man kommer nogle vegne!

Tilsidst er der “kun” at få det sidste træ, nedløb, ventilationsrør fra badeværelserne mm monteret, nedtagning af stillads og en del oprydning.

Et stort øjeblik

Vi har været RIGTIG mange gang på genbrugspladsen undervejs. Når man kommer som privatperson er det gratis, men kommer du i firmabil er der kontakt afregning hver gang. Derfor kommer der også en del udgifter til dette.

Det har været ET KÆMPE arbejde at skifte taget på stuehuset, men det var arbejdet værd. Nu samler vi lige kræfter vinteren over inden vi begynder på de to næste bygninger til næste år.

Kunne du tænke dig at høre hvordan dit tag kan laves, og hvad det vil koste, så tøv ikke med at ringe til Brian på tlf 29846776.

Du kan også sende en mail med dit telefon nummer, så vi kan ringe tilbage, men husk, der er sjældent to tage der er ens, så vi kan altså ikke give en pris udfra et kort mail!

Badeværelse – valg af ventilator

Et badeværelse  er altid et meget fugtigt rum,

derfor er det vigtigt at få fugten ud.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Er der et vindue, der kan åbnes er det selvfølgelig at foretrække.

Dette er desværre sjældent nok, specielt ikke hvis det er fugtigt udenfor, og derfor er en ventilator på ethvert badeværelse nærmest et “must”.

Og specielt hvis du  – ligesom ligesom de fleste af os  – ikke er ret god til at få luftet ud..

En ventilatorer fås i mange modeller, kvaliteter og prisklasser. Som med alle andre materialer gælder det også her, at kvalitet som regel betaler sig.

Specielt hvis du ikke selv kan skifte og servicere ventilatoren skal du vælge en, der holder længe så du kan spare arbejdsløn til udskiftning og vedligehold.

Husk, at blæseren skal være kraftig nok til at blæse den fugtige luft HELT ud af dit badeværelse.

Jo længere vej den fugtige luft skal, jo kraftigere skal motoren derfor være.

Slangen på loftet skal isoleres, ellers dannes der  kondensvand når der blæses varm luft ud og loftet er koldt.

Ventilatorer fås både fugt- tids- eller manuelt styrede.  Eller som kombination hvilket kan være en stor fordel.

Du må dog aldrig bare lukke en aftrækskanal til med en ventilator.

På denne måde forhindrer du den naturlige udluftning, og udluftningen vil som oftest blive begrænset til ganske kort tid om dagen i forhold til at su har en aftrækskanal stående åbnet hele tiden.

 

Fugtstyret ventilator:

En fugtstyret ventilator går selv i gang når fugten kommer over en bestemt procent på dit badeværelse.

Fordelen ved dette er, at man ikke selv skal tænke på at tænde den. Specielt hvis man har børn, der selv går i bad, er det smart at ventilatoren selv tænder hvis der bliver for fugtigt.

Ulempen kan være, at den måske pludselig går igang midt om natten, og det er lidt småirriterende hvis man har soveværelse lige ved siden af badeværelset…

Ulempen kan også være, at den kun går i gang når der er fugtigt på badeværelset, så man ikke på samme måde kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at åbne døren og lade ventilatoren køre.

Tidsstyret ventilator:

En tidsstyret ventilator tænder typisk sammen med lyset når du går ud på badeværelset, og så stopper den selv igen efter et bestemt stykke tid.

Vær opmærksom på, om du selv kan indstille denne tid.

Fordelen er, at den altid går igang, og at du ikke behøver at tænke på at slukke den igen.

Ulempen kan være, at ventilatoren ofte ikke suger længe nok efter et bad. Den går også  altid går igang når man tænder lyset, og det kan godt være lidt småirriterende hvis man lige lister sig op om natten…

 

Manuelt styret ventilator:

En manuelt styret ventilator tændes på en separat stikkontakt. Fordelen ved denne er, at du fuldstændig bestemmer selv hvornår den skal gå igang. Dvs, at du kan undgå, at den larmer om natten.

Fordelen er også, at du kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at lade døren være åben når ventilatoren kører.

Ulempen er til gengæld, at du – eller børnene- måske glemmer at tænde den inden de går i bad, og så bliver der naturligvis alt for fugtigt på din badeværelse.

 

Husk også, at ventilator og aftrækslange jævnligt skal gøres rene uanset hvilken type ventilator du vælger.

Den mest optimale løsning er naturligvis et ventilationssystem, og er du ikke god til at huske og tænde og slukke en ventilator eller dreje på ventilationskanaler er dette klart den bedste løsning.

Isolering og efterisolering af krybekælder

Isolering i krybekælderen kan gøre en kæmpe forskel på

hvordan det føles at opholde sig i huset.efterisolering-af_krybekaelder_hbejendomme

Har du et ældre hus med krybekælder er det ret stor sandsynlighed for,

at der er fodkoldt i huset.

Det synes de færreste er særlig behageligt, derfor er det oplagt at efterisolere krybekælderen.

Jo højere den er, jo nemmere er det at bevæge sig rundt dernede. Desværre kommer vi ikke uden om, at det ikke er den sjoveste opgave…

For at undgå problemer med kondensvand og skimmelsvamp, er det meget vigtigt at du ikke dækker de ventilationshullernetil med isolering til.De skulle meget gerne skulle være rundt omkring i soklen. Der skal være et hul for hver 6 meter.

Rent logisk skulle man tro, at jo mere isolering jo bedre. Men sådan er det ikke, og du må endelig ikke fylde krybekælderen helt op. Så risikerer du nemlig at få problemer med fugt og skimmelsvamp.

Det gælder om at få sat isoleringen fast oppe under gulvet, uden at den kommer så langt ned at gulvet i kælderen nås. Der må højest efterisoleres med 150 mm isolering.

Efterisoleringen skal “hænges” op under gulvet(loftet på krybekælderen).

Først skal træet i loftet i krybekælderen kontrolleres grundigt for råd og svamp.

Er træet sundt kan du påsætte en ny tæt dampspærre. Den skal selvfølgelig sættes op efter forskrifterne og bla. fuges i kanterne

Du kan enten bruge isoleringsbatts som hænges op under loftet. Du kan evt. hænge det fast mellem strøerne med tråd, net eller ekstra brædder på den anden led.

Alternativt kan du efterisolere krybekælderen ved at påsætte et nyt lag kraftigt plast/folie længere ned, som understøttes af strøer. Herimellem disse to lag kan du få blæst granulat ind

En helt anden, men også noget dyrere løsning er at etablere et helt nyt terrændæk. Så skal gulvet brækkes helt op,  krybekælderen fyldes op med sand og flamingo, og  der skal støbe et nyt gulv i beton. Her er det oplagt at lægge gulvvarme i, og så er du i hvert fald helt uden om problemet med træk fra gulv og kælder.

 

Nyt loft med dampspærre

Opsætning af nyt loft med dampspærre.

Når du sætter nyt loft og dampspærre op,

er det meget vigtigt,nyt_loft_med_dampspaerre

at du får lavet dampspærren rigtigt.

Først rykker du det gamle loft ned til du kommer til dampspærren.

Denne er med 99% sandsynlighed ødelagt og skal skiftes.

Tag den gamle dampspærre ned, og sæt en ny op.

Sætter du den nye dampspærre op med clips skal disse overdækkes med dampspærretape, så der bliver helt tæt.

Sørg for, at plasticén skal mødes/sættes sammen over et spær eller forskalningsbræt så tapen kan trykkes mod en fast flade.

Kanterne skal fuges med folieklæber – Du må ALDRIG bruge almindelig fugemasse eller silikone/akrylfuge.

Drejer det sig om et ældre hus med rørpudsloft bør loftet perforeres inden dampspærren og det nye loft sættes op, så der ikke opstår en lomme med fugt imellem.

Har du en utæt dampspærre vil fugten fra huset forsvinde op gennem loftet, hvor det kan forårsage problemer med fugt og deraf følgende skimmelsvamp.

Det kan give store problemer med råd i træet, og skimmelsvampen kan forårsage store indeklima problemer i hele huset.

Problemet med et meget tæt hus, kan dog omvendt være, at der kommer en høj luftfugtighed i huset. Dette kan både komme efter, at der er opsat ny tæt dampspærre på loftet, eller efter, at der er sat nye tætte vinduer i.  Generelt er vi ikke så gode til at lufte ud, og dette er altså meget vigtigt for at undgå problemer med fugt.

Et nyt loft med tæt dampspærre på loftet kan også i sjældne tilfælde skjule problemer oppe på loftet. Det være sig huller i taget, hvor der kommer vand ind. Er dampspærren fuldstændig tæt – som den jo skal være! – kommer vandet fra taget heller ikke ned i huset og danner afslørende skjolder på loftet.

Når dampspærren er korrekt monteret er du klar til at sætte det nye loft op.

Uanset om det er træ eller gipsloft skal du naturligvis passe på ikke at perforere dampspærren ved monteringen af det nye loft.

Det gælder naturligvis også hvis der skal laves lampesteder og/eller føres kabler igennem.

Her bør  elektrikeren bruge specielle manchetter rundt om lampestederne og kabel gennemføringerne.

Vinduer og energibesparelser

nye_vinduer

Nye vinduer – hvornår kan det betale sig når man taler energibesparelser?

Hvornår kan det betale sig at udskifte vinduerne ?

Det afhænger af mange ting.

Selvfølgelig først og fremmest: hvad er det for vinduer, der er i nu, og hvordan er deres tilstand?

Det vil sjældent kunne betale sig at udskifte vinduerne bare for energibesparelsernes skyld.

Vil du energirenovere for at spare penge vil det som oftest som oftest bedre kunne betale sig at investere i den såkaldte klimaskærm dvs vægge, loft osv, hvor mindre beløb oftest vil kunne medføre højere besparelser end nye vinduer.

Vinduer skal skiftes hvis træet er råddent, de er defekte, de spilder en masse varme, eller at det vil højne husets værdi – hvis de eksisterende vinduer eks. slet ikke passer til huset.

termografering-vindue

Trækker det fra vinduerne?

Måske er det bare et par lister eller gummifuger der trænger  til at blive skiftet, eller måske er det i virkeligheden hulmuren omkring vinduerne, der trænger til isolering.

På billederne her, som er foretaget med et termografisk kamera ses, at i dette hus er det ikke gennem vinduet, der tabes mest varme, men gennem væggen.

Det kan også være, at træet er godt nok, så du kan nøjes med at skifte glasset

Tjek, at gummi- og tætningslister er intakte.

I de gamle termoruder var afstandslisten lavet af stål eller aluminium, hvilken er en ren kuldebro.

I dag er mange vinduer lavet med en såkaldt varmebro/kant i kunststof- ofte sort eller gråt.

Der er selvfølgelig også forskel på hvilken energiklasse vinduer du vælger, og hvor dårligere de vinduer du har nu er.

Der findes i alt 6 forskellige slags energiklasser, som benævnes fra A(bedst) til F

Vinduer placeres på skalaen efter det såkaldte Eref tal, som er et mål for vinduets energitilskud. Jo højere jo bedre

Det udregnes ved, at man har den såkaldte g- værdi, som er varmebidraget fra solindstrålingen i fyringssæsonen, herfra trækker man u-værdien, som er er varmetabet fra rude, karm og ramme.

Vinduet skal altså helst tabe så lidt varme som muligt i forhold til hvor meget varme, det bidrager med.

Bygger du nyt hus eller renoverer skal  vinduerne leve op til de gældende energikrav.

Gem databladene du får sammen med ordrebekræftelsen, så du kan bevise, at vinduerne lever op til energikravene.

Renoverer du, kan de nye vinduer  måske være med til at dit nye hus rykker en energiklasse op i forhold til før, hvilket kan have rigtig stor betydning hvis/når du sælger huset igen.

En undersøgelse fra Boligsiden.dk viste , at et hus med energiklasse A i gennemsnit koster 3000,- mere pr m2 end et hus i energiklasse B, og hele 5000,- mere end et hus i energiklasse C. Det svarer til mellem 400-700.000 for et hus på 140m2

Her  er en lille “quick-guide” i energiklasser:

Klasse C svarer til kravet i BR10(Bygningsrelement 2010)

Klasse B er det nye krav i BR 15, som træder endeligt i kraft i løbet af 2016

Skal du bygge nyt, eller renovere, skal de nye vinduer altså leve op til mindst denne gruppe

Klasse A svarer det til krav man forventer mht. lavenergibyggerier i 2020

Man forventer, at et A vinduet kan opfylde det forventede BR20 krav om at energitilskuddet skal kunne opveje varmetabet.

Vinduer med mange sprosser vil selvfølgelig afgive mere varme, og har derfor sværere ved at opnå en høj energiklasse.

Udover energiklasserne skal du selvfølgelig også huske på, at vinduerne ALTID skal passe til huset.

De kan være nok så energirigtige, men passer de ikke til husets stil vil huset blive mindre værd – trods varmebesparelsen.

Se mere her hvordan du finder de rigtige vinduer til dit hus.