Teglsten er et solidt gammelt naturmateriale, som kan holde sig flot i mange år.

Stuehuset med nyt tegltag

De kan bruges på mange forskellige slags huse og bygninger.

At udskifte tegl med tilsvarende teglsten er en relativ “simpel” opgave.

Udfordringen kommer hvis du vil lave en større tagrenovering hvor du skifter en slags tag ud med en helt anden tagtype.

Vores til dato største udfordring har været at skifte tag fra stråtag til tegltag på et større stuehus. Nærmere bestemt: vores eget stuehus!

Udbygningerne kommer først næste år, så lige nu fremstår ejendommen lidt uharmonisk, men det gør ikke det nye tag mindre flot.

Se hele forvandlingen her, fremgangsmåden er også brugbar hvis du skifter fra andet tag end strå.

Overvejelser inden en tagrenovering

Før arbejdet gik i gang

 

Vores allerbedste råd inden en tagrenovering er en god planlægning!

Se mere her om overvejelser af forskellige tagtyper.

Vil du bevare det nuværende tagtype er det noget mere enkelt. Vær dog opmærksom på, at du er pligtig til at efterisolere efter gældende krav når du skifter taget, så det kan betyde ekstra omkostninger til forhøjelse af spær, flytning af tagvinduer mm.

Ønsker du en anden tagtype så skal du først undersøge, evt ved en ingeniør beregning om det overhovedet kan lade sig gøre? Kan spærene bære uden ekstra forstærkning ? Lægteafstanden er også forskellig afhængig af hvilken type tag der skal på. Selvom lægterne formentlig alligevel skal skiftes sammen med taget, har det betydning for prisen hvor mange meter, der skal bruges.

Der er fordele og ulemper ved alle tagtyper. Overvej hvad der passer til dine behov og ikke mindst til HUSET. Det kan betyde en kæmpe forskel den dag du skal sælge huset igen..

Er der eventuelle restriktioner i byplanloven ? eks. glaseret tegl. Som hovedregel må glansen ikke være mere end 30 i et villaområde.

Er huset fredet eller bevaringsværdigt ?  Det er en god ide at kontakte kommunen inden du går i gang. Husk også at færdigmelde bagefter. Det kan du selv gøre på ois.dk

Hvad koster et nyt tag ?

Der er stor forskel  i prisen alt efter om du vælger eternit, ståltag, tagpap betontagsten, tegl eller andet.

Undertag, isolering og tagrender fås i mange variationer.

Dertil kommer en masse andre faktorer såsom: hvordan er taget og husets nuværende stand, eks fugtskader, er der mange kviste, skotrender og tagvinduer? høj rejsning eller fladt tag?

Hvordan ligger huset på grunden: Er det til at læsse materialer af? og sætte stillads op omkring huset ? Er der asbestholdigt eternit på huset nu er der også ekstra afgifter forbundet når det skal afleveres på deponipladsen.

Kan du selv lave noget ? Eks. pille det gamle tag ned -og køre væk ? Vær realistisk både hvad angår tid og egne evner.

Der kan som regel findes noget at spare penge på eks. oprydning, bortkørsel eller maling. Men her er det vigtigt, at du holder tidsplanen – Er sternbrædderne eks.  ikke malede inden de skal op, er tømrerene måske nødt til at hænge dem umalede op eller køre en ekstra gang for din regning o lign,

Vi bliver ofte kontaktet af folk, der lige ønsker en pris på tag sendt over mail. Det svarer faktisk til at skrive til en skobutik og spørge til prisen på ” et par sko”. – hvilken mærke? størrelse ? osv

Derfor får du den bedste forudsætning, overblik og pris ved at tage en erfaren håndværker med på råd fra starten ved en grundig besigtigelse af huset.

Tilbage til stråtaget….

Stråtaget på stuehuset nærmede sig 50 år. Den eneste grund til at at det stadig lå var pga den stejle hældning, og at det flere gange var blevet repareret. Bla. var rygningen senest skiftet  for snart 5 år siden.

Men kønt var det ikke længere, og en  storm 1 januar havde lavet et større hul. Enten skulle det repareres en sidste gang, ellers skulle det skiftes….

Vi havde diskuteret nyt stråtag, og hvad der ellers var af muligheder for anden tagbeklædning. Men nåede frem  til at tegl var den rigtige løsning for os.

Et hus med stråtag har en helt bestemt charme, som ikke kan erstattes, og prisen på de to slags tage er stort set det samme, MEN brandpolicen  og besparelserne ved selv at kunne lægge tegl på gjorde at fornuften vandt over sjæl og charme.

Kommunen blev kontaktet, der var ingen restriktioner mht taget.

En ingeniør blev kontaktet, og han kunne fortælle, at modsat hvad vi selv havde troet er stråtag et tungt tag, og vores hus er solidt bygget, så det kunne godt bære tegltag.

Den allerstørste udfordring var kvistene med de runde vinduer. Dem blev der brugt mange timer på at diskutere, og vi må indrømme at vi gik i gang uden helt at have en konkret plan….

Januar er ikke den bedste måned at gå i gang med tagrenovering, men hul var der jo, så i første omgang hed det presenning.

Brian dækker af med pressening en mørk januaraften

Før den kunne komme op måtte der pilles en masse gammelt stråtag af. Ingen var forberedte på hvor meget sådan noget fylder på jorden. Og hvad værre var – pga halvmure omkring terrassen var trillebøre  det eneste mulige transportmiddel…. så det blev til mange kilometer med trillebøre…..

Gamle lægter og det sidste strå fjernes


Strå, strå, strå alle vegne

Først var der et kæmpe arbejde med at pille alt det gamle strå, isolering og lægter væk. Den værste tjans var at rengøre loftet for rester af strå, men det er nødvendigt pga brandfaren.

Da tagprojektet jo var et weekendarbejde blev vi nødt til at dække af undervejs. Der er grænser for hvor mange gange en pressening kan holde når man laver huller i den. Men det er nødvendigt at skrue den fast med de mindre brædder der ligger oven på for at den bliver der.

Afdækning af tag

 

Efterisolering ved nyt tag

Nu du udskifter taget skal der altid  efterisoleres efter gældende krav på det aktuelle tidspunkt.

Det kan være noget besværligt, og kan gøres på flere måder enten ved at forhøje spærene som vi gjorde. Eller ved at udskifte isoleringen med nyt med højere isoleringsevne, som så altså er tyndere.

Fordelen ved at forhøjede spærene er, at man får rettet taget op samtidig, hvilket er nødvendigt, da alle tage er mere eller mindre skæve. Dette er en ret arbejdskrævende opgave, og der er ret mange lægter, der skal rettes op når man lægger tegl på!

Forhøjelse af spær

Undertag

Der var ikke undertag under stråtaget, men det skal der under et tegltag. Det siger sig selv, at undertaget skal være helt tæt

Der findes flere typer af undertag.

Vi valgte en meget holdbar løsning fra Komproment med  40 års garanti.

Det “nemmeste” er at måle op og rulle ud i lange baner på jorden, så du ikke står oppe  på taget med en stor tung rulle. Brug en klipse”maskine” til at slå det fast med. Det skal dække mindst 10 cm over hinanden og være godt stramt. Forneden limes det fast, men først når rendejern,og fuglegitter er færdigt. Det siger sig selv at der ikke må være hul i undertaget.

Husk når du monterer undertaget, at der skal være plads til ventilation. Dette gælder også ved diffusionsåbent undertag. Der skal være mindst 7 cm.

Vi valgte også at lave skotrenden i samme højde som spærene så undertaget kunne blive limet på skotrenden.

Nyt undertag i lange baner


Undertagsstrammere

Der fås flere forskellige slags undertagsstrammere. Dem  på billedet er nemme at bruge, og husets frues foretrukne, da de kan sættes på med en hånd (så man ikke falder ned imens!). De er lidt dyrere ned dem man sætter fast med strips, men man sparer lidt tid.

De sættes op alle steder hvor undertaget går hen over hinanden eller i det hele taget kan sidde lidt løst. formålet med dem er, at man undgår at høre på at undertaget blafrer i blæsevejr.

Ventistudser

Her er ventistudserne sat i igennem undertaget. Der medfølger altid en skabelon. Først skærer man hul efter kabelonen med en skarp hobbykniv i undertaget, hvorefter ventistudsen sættes i. Dette kræver lidt flere kræfter – og to hænder i modsætning til undertagsstrammerne. Der sættes en række øverst og nederst i taget. Disse er nødvendige for at taget kan ånde og for at undgå fugt.

Fuglegitter fås både med og uden ventilation. Det er klart nemmere at bruge det uden ventilation, da det er nemmere at rulle ud hvorimod det vi valgte med ventilation fås i meterstykker så det er mere arbejdskrævende at sætte op.

Fuglegitter, tagfodsblik og tagrender

Tagfodspladen skal monteres så evt vand fra undertag ledes ud i tagrenden når lægterne er monterede.

Der skal samtidig være vindspærre ved tagfoden for at undgå vind direkte ind i isoleringen.

Lægter

Først sættes lægterne lidt tilfældigt op for at have noget at gå på.

Men senere skal de de måles nøjagtigt op.Her henvises til tagproducentens monteringsvejledning.

Når det er gjort afsættes der lodrette streger for at have noget at lægge teglstenene præcist efter

Målene skal udregnes efter de anvendte teglsten divideret med højden på huset.

Her er man nødt til at sætte sig ned og kigge godt på databladene/vejledningen.

Og så kan jeg anbefale at benytte et excelark til at regne det ud efter!

Dette er et langsommeligt arbejde, som kræver rigtig mange ture op og ned af taget. Måske derfor var der ingen, der gad at kravle op efter den halvtomme coladåse( på billedet) da dagens arbejde var slut!

Kviste

Det er altid mere omfattende og dyrere at skifte tag når der er kviste, og vi har ikke færre end fire af dem på huset. Derudover var den store udfordring at de var runde, hvilket teglsten som bekendt ikke er!

Da loftet på 1. salen er udformet efter de runde vinduer kunne den runde udformning ikke umiddelbart ændret, så taget måtte tilpasses.

Dette gav anledning til mange spekulationer, tegninger og drøftelser. Og selv lang tid efter diskuterede og kommenterede vi kviste når vi var ude at køre

Kvist med strå

Vi var alle meget spændte på at se hvordan kvisten så under stråtaget. Specielt for svigerfar, som er “gammel” tømmer var dette et spændende øjeblik!

Det var et kæmpe arbejde at få strået af, da det var bundet rigtig godt fast med mange snore i små bundter.

Efterisolering af kvist

Der blev sat nyt træ og efterisolering op, og så flere lag tagpap ovenpå hinanden så kvisten blev helt tæt. Man kunne også have valgt den noget dyrere, men helt klart også flotte løsning: zink. Men det skal man have et fagmand til at lave.

Den færdige runde kvist

Kvistene syner ikke af nær så meget nu,  men vi synes selv at det var den bedste løsning.

Ovenlysvinduer

Gangen på 1 sal var meget mørk før, og ovenlys vinduer har stået højt på ønskesedlen. Det er imidlertid ikke let at lave i stråtag, men nu var muligheden oplagt, og det er klart det bedste investering vi har gjort.

Ovenlysvindue sættes i

Efter en del opmåling – og kontrol af opmåling et par gange blev der savet hul mellem to spær. Dette kan gøres når lægterne er monterede.

Vi valgte vinduer fra Fakro, som minder meget om Velux.

Det krævede en del timer at få monteret korrekt så det er helt tæt, men det har været pengene og arbejdet værd. Det er blevet en hel anden oplevelse at komme op på 1. sal

Ovenlysvindue

Tagrender og nedløb

Da et hus med stråtag ikke er født med tagrender var det en hel opgave i sig selv at få monteret tagrender, og ikke mindst planlægge hvor al vandet fra de store tagflader skulle løbe hen.

Vi har lavet faskiner og dræn for at lede vandet væk fra huset.

Drænslanger graves ned


Tagrender og nedløbsrør i zink

Tagrender og nedløb fås i flere priser og kvaliteter fra plast til kobber. Vi valgte zink i en relativ stor størrelse, da  det jo skal kunne tage vand fra store tagflader. Tæthed og fald er nok det vigtigste her, og Brian har efterfølgende været ude i den del byger for at kontrollere netop de to ting.

Og så til det sjove :

Oplægning af teglsten

Inden man når til selve oplægningen af teglstenene, som er klart det mest fysisk krævende, men også det sjoveste for ” der endelig sker noget” er der gået ugevis med arbejde, som senere bliver usynligt, men som ikke desto mindre er meget nødvendigt.

Når teglstene skal op kan man vælge den hurtige metode hvor man får dem læsset med en kran, eller man kan bære dem op.

Vi valgte forskellige løsninger da adgangsvejene til huset er ret forskellige.

På havesiden fik vi en stor kran til at løfte dem, eller krane dem som det hedder over tagrygningen. Effektivt, men også tungt når man står på taget og skal læsse af.

Til gårdsiden  lejede vi en stor teleskoplæsser, så kunne vi tage mindre portioner op af gangen. På den måde kunne vi lægge det ud undervejs, så der var mere plads til at være på taget.

På den sidste side om mod haven lavede vi en lang rampe så de kunne køres op i trillebør. Her var der rigtig mange skotrender og kviste, så der var en del skærearbejde og kun ganske lidt reelt tag at lægge.

Selvom det kræver en del kræfter at lægge tagstenene ud, er det noget sjovere når man endelig føler at man kommer nogle vegne!

Tilsidst er der “kun” at få det sidste træ, nedløb, ventilationsrør fra badeværelserne mm monteret, nedtagning af stillads og en del oprydning.

Et stort øjeblik

Vi har været RIGTIG mange gang på genbrugspladsen undervejs. Når man kommer som privatperson er det gratis, men kommer du i firmabil er der kontakt afregning hver gang. Derfor kommer der også en del udgifter til dette.

Det har været ET KÆMPE arbejde at skifte taget på stuehuset, men det var arbejdet værd. Nu samler vi lige kræfter vinteren over inden vi begynder på de to næste bygninger til næste år.

Kunne du tænke dig at høre hvordan dit tag kan laves, og hvad det vil koste, så tøv ikke med at ringe til Brian på tlf 29846776.

Du kan også sende en mail med dit telefon nummer, så vi kan ringe tilbage, men husk, der er sjældent to tage der er ens, så vi kan altså ikke give en pris udfra et kort mail!