Badeværelse

Nyt badeværelse

Det kan godt betale sig, at bruge god tid på planlægningen. hvis du ønsker dig et nyt badeværelse. Skal det være i samme rum ? Hvordan skal indretningen være ? Hvilke behov har du ? badekar, bruser, to håndvaske osv

Besøg byggeudstillinger, se venner og familiers badeværelser, men vent med at købe noget før du har talt med din fagmand om det kan lade sig gøre, og om der evt kunne være en bedre løsning, som du ikke havde tænkt på. Vælg en håndværker, der giver god sparring inden projektet sættes i gang. Og vælg gerne en, der kan koordinere de forskellige håndværkergrupper, der skal til undervejs.

  • Stilen:

    Badeværelsesmøbler og fliser er det, der dominerer badeværelset mest.

    Det kan være en fordel, at vælge møbler og fliser, der er mere tidsløse, og passer til husets stil. Neutrale farver bliver man aldrig træt af, og det kan være nemmere at sælge huset igen.

    Du kan altid sætte spræl på farverne med håndklæder, blomster og billeder.

    Fliser:

    Der er både fordele og ulemper ved små og store fliser. De store kan være sværere at sætte op og gøre det kan være lidt mere vanskeligt at lave korrekt fald ( på mindst en procent ) i brusekabinen., og dette kan gøre projektet dyrere.Til gengæld er der ikke så mange furer at holde rene. Undersøg også, hvordan fliserne er at holde pæne. Natursten kan kræve mere vedligeholdelse.

    Et godt tip er, at give brusenichen en omgang nanobehandling inden brug. Det kræver lidt arbejde, men indsatsen er givet godt ud fordi det bliver meget nemmere at holde rent de næste par år. Hvor stort et område skal der være fliser på ? Og så er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at der bliver lavet korrekt vådrumssikring de nødvendige steder. Hvad med resten af væggene - der hvor der ikke skal fliser op ?Vandskuring kan være svært at holde rent over vasken og lignende steder hvorimod en glat væg med filt og vaskbar maling er nemmere at vaske af ( uden at der sidder en halv klud tilbage på væggen )

    Armaturer mm fås i flere prisklasser. Generelt kan det godt betale sig, at købe en ordentlig kvalitet. Det holder ofte længere, og prisen for at få det sat op er som regels den samme.

    En hængetoilet er dyrene og kræver mere arbejde ved montage, men det er lettere at gøre rent, og modsat hvad mange tror, så kan kan man godt reparere det.

  • Skal badeværelset indrettes, som det er nu ? Eller skal det indrettes på en helt ny måde . Måske skal badekarret ud, eller rummet skal udvides?

    Hvis gulvet alligevel skal graves op pga lægning af nye rør eller installation af gulvvarme gør det ikke så meget om du rykker rundt. Ellers kan det være dyrt at flytte installationer og rør, og så kan du spare penge på at beholde indretningen og genbruge de gamle installationer ( hvis de er i orden). Det kan faktisk også lade sig gøre at sætte nye fliser ovenpå de gamle. Det kræver selvfølgelig, at de sidder ordenligt fast og at rør mm bagved kan bevares. Man kan evt lave en ny gipsvæg ( OBS vådrumsgips) udenpå de gamle fliser. Sæt ekstra vandrette brædder på der hvor du senere vil have sat noget op. Et lille tip er, at have en tegning, så du kan huske det.

    Hvis der er plads, bliver de fleste glade for god plads i bruseren ligesom et det er nemmere at gøre rent hvis der er plads på begge sider af toilettet. Et hængetoilet er lidt dyrere at installere, men planlægger man at bo i huset i mange år frem bliver de fleste glade for det, da det bare er nemmere at gære rent omkring.

    Et badekar kan være virkeligt dejligt når man har små børn, så overvej om du skal vente med at fjerne det indtil børnene bliver større.

    Har du et badeværelse og et toilet, kan du overveje om toilettet kan /skal udvides med en bruser hvis der er plads. Det er nemlig en skøn luksus med to badeværelser når man har teenagere i huset.

    Husk at tænke på opbevaring og tørring af håndklæder. En håndklædetørrer kan være med til at varme rummet op, men tager også en del vægplads.

  • Badeværelset er altid et meget fugtigt rum, og her er det specielt vigtigt med god udluftning. Vi kan ikke understrege nok, at det ikke er nok med et vindue på klem eller en lille ventilationrist på klem. Fugt giver grobund for skimmelsvamp, som giver et rigtig usundt indeklima.

    Vi har gode erfaringer med at opsætte en såkaldt “ et rums ventilator” Eks Duka One Pro. Den er overkommelig i pris og vedligehold. Den kan sættes til at gå i gang ved en bestemt luftfugtighed, ligesom man nemt med en fjernbetjening kan sætte den til at suge ekstra ved behov.

    Men der er naturligvis mange forskellige typer ventilatorer

    En ventilatorer fås i mange modeller, kvaliteter og prisklasser. Som med alle andre materialer gælder det også her, at kvalitet som regel betaler sig.

    Specielt hvis du ikke selv kan skifte og servicere ventilatoren skal du vælge en, der holder længe så du kan spare arbejdsløn til udskiftning og vedligehold.

    Husk, at blæseren skal være kraftig nok til at blæse den fugtige luft HELT ud af dit badeværelse.

    Jo længere vej den fugtige luft skal, jo kraftigere skal motoren derfor være. Slangen på loftet skal isoleres, ellers dannes der kondensvand når der blæses varm luft ud og loftet er koldt.

    Ventilatorer fås både fugt- tids- eller manuelt styrede. Eller som kombination hvilket kan være en stor fordel.

    Du må dog aldrig bare lukke en aftrækskanal til med en ventilator.

    På denne måde forhindrer du den naturlige udluftning, og udluftningen vil som oftest blive begrænset til ganske kort tid om dagen i forhold til at su har en aftrækskanal stående åbnet hele tiden.

    Fugtstyret ventilator:

    En fugtstyret ventilator går selv i gang når fugten kommer over en bestemt procent på dit badeværelse. Fordelen ved dette er, at man ikke selv skal tænke på at tænde den. Specielt hvis man har børn, der selv går i bad, er det smart at ventilatoren selv tænder hvis der bliver for fugtigt.

    Ulempen kan være, at den måske pludselig går i ang midt om natten, og det er lidt småirriterende hvis man har soveværelse lige ved siden af badeværelset… Ulempen kan også være, at den kun går i gang når der er fugtigt på badeværelset, så man ikke på samme måde kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at åbne døren og lade ventilatoren køre.

    Tidsstyret ventilator:

    En tidsstyret ventilator tænder typisk sammen med lyset når du går ud på badeværelset, og så stopper den selv igen efter et bestemt stykke tid. Vær opmærksom på, om du selv kan indstille denne tid. Fordelen er, at den altid går igang, og at du ikke behøver at tænke på at slukke den igen. Ulempen kan være, at ventilatoren ofte ikke suger længe nok efter et bad. Den går også altid går igang når man tænder lyset, og det kan godt være lidt småirriterende hvis man lige lister sig op om natten…

    Manuelt styret ventilator:

    En manuelt styret ventilator tændes på en separat stikkontakt. Fordelen ved denne er, at du fuldstændig bestemmer selv hvornår den skal gå igang. Dvs, at du kan undgå, at den larmer om natten. Fordelen er også, at du kan bruge den til at trække fugt ud af resten af huset ved at lade døren være åben når ventilatoren kører. Ulempen er til gengæld, at du – eller børnene- måske glemmer at tænde den inden de går i bad, og så bliver der naturligvis alt for fugtigt på din badeværelse.

    Husk også, at ventilator og aftrækslange jævnligt skal gøres rene uanset hvilken type ventilator du vælger.


Hvad kan jeg selv lave ?

Badeværelset kan være et dyrt rum at renovere.

Og der er en del af arbejdet, som man ikke selv må lave.

Heldigvis er der flere muligheder for at justere prisen helt fra den helt billige hvor du selv går i gang med malerpenslen til totalrenoveringen hvor rør og el bliver skiftet. Måske kan du selv lave noget af nedbrydningen ?

Det vigtigste er, at lovkrav vedr el, VVS , vådrumssikring, rister, fald til afløb mm er i orden

Vi hjælper dig med ideer til indretning og guider igennem hele processen og styrer hvilke fagmænd, der skal til hvornår.

  • Du må aldrig selv trække ny strøm.

    Det kan være en god ide at få elektrikeren med fra starten af projektet, eller få din totalentreprenør til at koordinere arbejdet. Som regel skal der trækkes nye kabler når badeværelset skal renoveres, og derfor skal der fræses rør ind i væggen. Det er bare dumt hvis elektrikeren først kommer når mureren har sat fliser op. Så få lavet en god plan, og hvis du er i tvivl så få hellere et ekstra lampestik eller stikkontakt. Det er dyrere hvis du skal have lavet dem efterfølgende

    Hvad angår belysning har vi desværre flere gange oplevet, at folk tror, at de kan nøjes med lyset fra spejlet. Det kan man sjældent. Sæt gerne flere lysgrupper op, så du ikke behøver at tænde det hele om natten, men kan justere efter behov. El sparende LED spot kan være et god supplement . Det er altid billigere at få lavet en ekstra stikkontakt fra starten af. Husk at du ikke selv må lave el arbejdet.

  • I et vådrum som badeværelset jo er, skal der selvfølgelig være et afløb i bruseren.

    Såfremt der ikke er en høj kant op til brusenichen kan du nøjes med dette ene afløb, men det kræver naturligvis, at der er fald hen til afløbet, så vandet ikke samler sig i den anden ende af rummet.

    Ellers skal der også være et afløb udenfor bruseren.

    Der skal være et fald på mindst 1 %, hvilket svarer til, at gulvet falder 1 cm pr meter.

    Hvilken type afløbsrist skal jeg vælge?

    En afløbsrist fås i mange størrelser både firkantede, trekante og aflange.

    Noget af det nyeste er et afløb, der er skjult under en flise, så det ligner, at vandet bare løber ned mellem fugerne. Man kan naturligvis let tage den op og gøre rent så afløbet ikke stopper til.

    Hvilken afløbsrist du skal vælge afhænger fortrinsvis af smag og behag.

    Derudover er der selvfølgelig noget med hvad der er nemmest at lægge ned i forhold til de fliser du har valgt.

    Generelt er det eks. nemmest at lægge en lang rist ned hvis du har valgt store fliser, da man så kan lave en ensidig hældning ned mod afløbet.

    Har man større fliser og afløbet skal være midt i en flise, bliver man nødt til at skære mere i flisen (ofte såkaldt kuvertfald) for at undgå skarpe kanter.

    Så tag lige en snak med din håndværker inden du køber afløbsriste. Måske koster den ene type lidt mere end den anden, men det kan så være, at du kan spare noget i arbejdsløn.

    Og husk, at du fremover jævnligt skal rengøre afløbet.

  • Kan indretningen bevares, er det som regel det billigste. Der er dog ofte ikke det store forskel såfremt du ønsker at få flyttet toilet eller håndvask en smule.

    Det er både dumt at leve med en dårlig indretning i badeværelset, hvis den under renoveringen kan ændres for få penge. Omvendt er det også ærgeligt at betale for store ændringer hvis de ikke gør en forskel i dagligdagen.

    Med mindre selvfølgelig ,at du vil have gulvvarme og gulvet alligevel skal graves op. Så er det ofte en god ide at få rørene skiftet, og så kan man meget nemmere flytte med dem. Se her hvad du skal overveje inden du beslutter dig for gulvvarme.

    Det er altid dejligt med en stor bruser, og plads på begge sider af toilettet gør det nemmere at gøre rent. Ligeledes gør et hængetoilet det endnu nemmere at gøre rent, men vær opmærksom på, at dette er noget dyrere, og ofte fungerer bedst i et hjørne, hvilket kræver plads.

    En eller to håndvaske i badeværelset?

    Skal badekarret ud nu ? Eller vente til børnene bliver større? Prøv at tænke lidt frem, behovene ændrer sig efterhånden som børnene bliver større, flytter hjemmefra etc.

    Måske kan familien sagtens nøjes med et badeværelse og et toilet nu. Men med teenagere vil du formentlig nyde at have to badeværelser.

    Måske var det ikke en dum ide at udvide toilettet med en bruser hvis du alligevel skal til at renovere det nu?

    Det kræver en autoriseret kloskmester når der skal laves nye rør.