Totalentreprise

Totalentreprise

For de fleste kan det synes ret uoverskueligt stå foran et renoverings eller ombygningsprojekt

Hvad kan lade sig gøre? Hvad koster det? Og hvad er det egentlig jeg gerne vil have? Og ikke mindst - hvad kan lade sig gøre indenfor budgettet? Måske du kan spare penge ved selv at brække ned og køre væk. Vent med at købe materialer til du har en klar aftale med din håndværker. Hvis du selv køber materieler er de ikke dækket af håndværkerens garanti såfremt noget skal udskiftes.

Vi giver råd og realistiske ideer, samtidig med, at vi har lang erfaring i at styre processen i mål.

Få et uforpligtende tilbud og lad os realisere dine boligdrømme i dag!

  • Ofte er der flere forskellige håndværkergrupper involveret i en renovering. Det være sig : Murere, tømrere, elektrikere, VVS arbejdere, malere med flere.

    Det kan være rigtig svært at koordinere rækkefølgen så arbejdet bliver udført mest hensigtsmæssigt.

    Gennem årene har vi opnået stor erfaring med byggestyring, og vi har oparbejdet et godt netværk af andre faggrupper, som vi samarbejder godt med, og hvor vi kan stå inde for deres håndværk.

    Vores erfaring er også, at kun de færreste kan spare penge på selv at styre processen. Vi har desværre set mange ærgelige eksempler, som eks at maleren har malet vægge før elektrikeren kom og fræsede kabler ind til ledninger osv. Dette ender som oftest med frustrationer og en dyrere pris

  • Det er altid en god ide at forventningsafstemme inden man går i gang med et byggeri. Og lad det være sagt med det samme: Et gammelt skævt hus bliver ikke nyt og lige af at få nyt tag på, men man kan måske gøre at det syner mindre skævt hvis man vælger små tagsten som nemmere kan skjule skævheder frem for at vælge store ståltagplader.En malet sternebeklædning vil heller ikke se helt ny ud.

    Når det er sagt har vi et stort ønske om, at efterlade en tilfreds kunde, og vi sætter stor pris på din tilbagemelding. Det er så meget rarere, at kunden ringer og siger, det hvis der er en utilfredshed eller uoverensstemmelse. Vi kan ikke vide, hvad du tænker.

    Vi er kun mennesker og alle laver fejl - eller vi kan misforstå hinanden. Men vi har et stort ønske om at rette op på eventuelle fejl så vi kan komme videre fra en tilfreds kunde.

    Hvad angår garantier kan vi kun anbefale at vi leverer alle materieler. På den måde står vi inde for garantien. Har du selv købt et brusearmatur og det skal skiftes fordi det går i stykker før tid, må du betale ekstra for arbejdstiden til det. Har vi derimod leveret “hænger” vi på at skifte det.

    Det kan altid anbefales at lave en skriftlig ordrebekræftelse specielt når det er en fastpris aftale. Husk at evt. tilkøb ( som vi ofte ser der kommer til undervejs) er ekstrapris.

    Er der ikke aftalt andet skriftligt er det de almindelige betingelser for arbejder og leverancer i byggebranchen AB18, der gælder. Der er forskellige regler alt efter om kunden er en privat person eller erhvervsdrivende. Eks AB 18, som anvendes når bygherre er privatperson AB forbruger hvor bygherre er en virksomhed. Det vigtigste er garanti og gennemgang ved aflevering, samt at entreprenøren har både pligt og ret til at rette op evt fejl og mangler.

    Hvis der alligevel skulle opstå en uoverensstemmelse som det ikke lykkes os at blive enige om kan du som forbruger henvende dig til Byggeriets Ankenævn, det koster ikke ret meget. Sådan klager du

    Vores største ønske er dog altid at aflevere et godt projekt til en tilfreds kunde, og her kommer vi længst med en god dialog.

  • Der udarbejdes løbende nye regler og energikrav, som gælder hvad enten du bygger nyt eller bygger om. Det drejer sig bl.a. om krav til vinduer energimærkning, isolering af gulv, ydervægge, loft mm

    Du er selv forpligtet til at sørge for at du overholder de gældende krav. Men du må selvfølgelig også forvente af din håndværker, at han kender til de aktuelt gældende krav.

    1 januar 2018 trådte det nye bygningsreglement BR18 i kraft. Energikravene er endnu strengere i dette bygningsreglement end i de tidligere. Dette kan naturligvis betyde, at byggeriet kan blive endnu dyrere end efter det gamle bygningsreglement. Fordelen er dog, at det til gengæld kan betyde besparelser på varmeregningen.

    Dette har også betydning når man bygger om. Skal du eks have nyt tag på er du forpligtet til at efterisolere efter gældende krav. Dette kan betyde, at spærene måske skal hæves så der er plads til mere isolering så det lever op til aktuelle krav.

    Det kan være lidt svært selv at gennemskue, så sørg for at vælge en håndværker, der er opdateret i forhold til de aktuelt gældende krav, eller spørg en energivejleder til råds

    Du kan selv læse mere om bygningsreglementet. Eller se en guick guide om BR18 her.

    Der er ved at blive introduceret en ny BR 23

    Det kan altid anbefales at få lavet en klar aftale vedr ordren. Hvad er med, er det fast pris, timeløn osv. Under alle omstændigheder gælder de almindelige bestemmelser for byggeri. Der er forskellige regler for privat forbrugere og andre for erhvervskunder.


Hvad skal du have styr på?

Afhængig af projektets størrelse er der flere ting du skal have styr på inden du går i gang. Der er dog nogle ting det er en god ide at undersøge uanset hvor stort projektet er. Måske det synes mere kedeligt i forhold til den mere kreative del hvor du planlægger indretning, materialer mm. Ikke desto mindre er det vigtigt at have styr på regler, forsikring og økonomi.

  • Vores bedste råd er altid: kontakt ALTID dit forsikringsselskab inden du går i gang. Ofte koster en bygge/entrepriseforsikring ikke ret meget, og skulle uheldet være ude, er det givet godt igen. Specielt hvis du er selv/medbygger eller uheldet er ude og dine børn får væltet eller ødelagt et stort vindue, byggematerialer bliver stjålet osv.

    Spørg din håndværker om han har den lovpligtige ansvarsforsikring. Denne dækker følgeskader af eventuelle fejl håndværkeren laver.

    Hos HB Ejendomme har vi naturligvis tegnet denne forsikring.

  • Byggetilladelser er altid kundens ansvar.

    Noget ombygning eller byggeri kræver en byggetilladelse, andet skal blot meldes til BBR efterfølgende.

    Der kan være forskellige regler fra kommunen til kommune og forskellige regler alt efter hvad lokalplanen siger, om huset er fredet/bevaringsværdigt, eller om der gælder helt særlige regler i området.

    Undersøg altid om dit byggeri/om- eller tilbygning kræver byggetilladelse inden byggeriet går i gang.

    Husk også at færdigmelde bagefter, uanset om det gælder en byggetilladelse, eller blot skal ændres via BBR.

    Du er som boligejer altid selv ansvarlig for, at de oplysninger, der er registreret på BBR er korrekte. Det er let at tjekke dine oplysninger på BBR.dk

  • Vores erfaring siger, at en ombygning/renovering ofte bliver dyrere end først beregnet. Det har det nemlig med at gribe om sig. Er loftet blevet udskiftet får man straks lyst til at male vægge og fodlister osv.

    Derfor anbefaler vi altid at have godt luft i budgettet, gem gerne en buffer til uforudsete udgifter.

    Det kan som regel også betale sig at vælge kvalitet, og give lidt mere nu hvor man er i gang, så materialerne holder længere.

    Tal med din bank inden. Måske kan det betale sig at lægge lån om, udnytte rådighedsbeløb eller lign. Vi laver gerne en beregning du kan tage med i banken.