Nyt tag

Tag

Tag fås i mange materialer og prisklasser, desuden er det vigtigt, at det passer til huset, både hvad angår konstruktion og æstetik. Uanset hvad du vælger skal du dog huske, at du er pligtig til at efterisolere efter gældende krav når du skifter tager, så det kan betyde ekstra omkostninger til forhøjelse af spær, flytning af tagvinduer mm.

Det er ikke ligegyldigt hvilken type tag du vælger, specielt ikke hvis du vil udskifte det eksisterende tag.

Ønsker du en anden tagtype, skal du først undersøge , evt ved en ingeniørberegning om det overhovedet kan lade sig gøre. Kan spærene bære uden ekstra forstærkning? Lægteafstanden er også forskellig afhængig af hvilken tagtype der skal på.

Vi rådgiver dig til finde den bedste løsning til dit nye tag.

  • Tegltag:

    Teglsten er et solidt gammelt naturmateriale, som kan holde sig flot i mange år. Tegl er ikke det billigste materiale, og det er et relativt tungt tag, som kræver at spær og lægter er dimensioneret til det. Når man som på billedet her lægger mange mindre teglsten på en stor overflade er det nemt at skjule at tagfladen ikke er helt lige - og det er en fordel når det er et lidt ældre hus. Du kan også udskifte en enkelt sten, såfremt en af dem bliver defekte. Tegl fås i forskellige farver og glanstyper, fra mat til højglans. Det er ikke alle steder det er lovligt eller hensigtsmæssigt at lægge højglas på. Og selvom det er lovligt i dit område, så husk, at det ikke kun er naboen, der bliver blændet - det gør du også selv når du sidder på terrassen. Og helt ærligt, så passer højglas tegl sjældent godt til en mindre 60´eller 70´er villla.

    Vi har skiftet vores eget hus med stråtag om til tegl. Den største udfordring her var de runde vinduer på første sal som måtte dækkes med tagpap og teglstenene måtte skæres en del til omkring.

    Cementtagsten:

    Er billigere end tegl. De fås i mange farver, men ældes ikke helt så flot som tegl. Her er de samme fordele med de relativt mindre sten, hvor man skule små skævheder i tagkonstruktionen.

    Betontag:

    Betontag er slidstærke og kan modstå de fleste vejrforhold. De er også energieffektive og kan komme i en række farver og former.

    Alle typerne kræver undertag.

    Undertaget skal være tæt, men samtidig der skal isættes ventilationsstudser efter gældende regler, så taget kan ånde. Samtidig sætter man undertagsstrammere på så undertaget ikke blafrer i blæsevejr, fuglegitter og tagfodf orneden, tagerender mm

  • Tagpap:

    Bliver brugt mere og mere på nye huse. Specielt nye huse med fladt tag eller en knap så stejl taghældning har ofte tagpap. Når det er monteret korrekt er det ret tæt, og kan være holdbart ca 30-40 år.

    Det er elastisk og tæt i samlingerne. men har du et helt fladt tag, så kig det lige efter en gang imellem

    Vær dog opmærksom hvis du har et hus med ældre tagpap. Dette kan sprække , og da sne og vand bliver liggende længere på fladt tag – eller tag med lav hældning øger det risikoen for at der kommer vand ind i isoleringen og ned i huset. Det er også ekstra vigtigt, at rense tagrender og nedløb for blade mm så manglende afløb af regnvand ikke er skyld i at der samler sig vand på taget.

    Kræver ikke undertag??? Prismæssigt?

  • Eternittag:

    Passer godt til de fleste huse. Det er nemt at lægge på, billigt og fås i flere farver. Det er også det tag, der oprindeligt blev lagt på de fleste parcelhuse. Taghældningen skal dog være mindst 14 grader ellers dækker garantien ikke Desværre bleges farvepigmenteringen en del gennem årene af sol, regn og blæst så de kan komme til at se lidt kedelige ud. Det har været forbudt siden 1988 at komme asbest i pladerne. Desværre er de nye ikke nær så holdbare. Vær opmærksom på de skrappe regler når du skal af med asbestplader.

    Ståltag:

    Billige, lette og med deres store størrelser er de hurtige at lægge på. Nogle gange kan man lægge dem ovenpå det eksisterende tag. Det er dog en rigtig dårlig løsning hvis du har et hus, der bare er en smule skævt, da man ikke kan skjule skævheder i huset med de store vinkler. De klæder heller ikke alle huse, og bruges ofte til staldbygninger og udhuse

    Då fås i farverne sort og rød.

    En ulempe er også, at de kan de larme meget når det regner.


Når taget skal skiftes

Selv små huller og defekter i taget kan give vandskader i huset og som følge deraf kan der opstå problemer med råd og skimmel

Det er derfor naturlig en god ide jævnligt at kigge taget efter, ligeledes at gå en tur op på loftet såfremt du har mulighed for det.

Hvornår skal taget udskiftes og hvornår kan det betale sig blot at reparere det ?

Det er også vigtigt, at undertaget er tæt, huset kan ånde og at tagrender og nedløb er korrekt dimensioneret.

  • Når du udskifter tagbeklædningen er det lovpligtigt at efterisolere efter de gældende lovkrav.

    Er efterisolering ikke rentabel kan man dog søge om dispensation.

    Det kan være besværligt at være inde i alle lovkrav, men forvent af din håndværker at han kender de gældende regler.

    Desuden hjælper efterisoleringen med at tjene udgiften til nyt tag ind igen.

    Der er flere forskellige muligheder for efterisolering. Eks efterisolering med papiruld, rockwoll .

    Der kan være fordele ved at vælge et materiale med en høj isoleringsevne, således at det ikke fylder så meget. Disse materialer er typisk lidt dyrere, men du kan spare arbejdsløn i forhold til eks at forhøje spærkonstruktion o.lign.

    Hør os om de forskellige former for efterisolering af dit loft.

  • Tagrender og nedløb skiftes sammen med taget. Fra taget laves tagfoden så den leder regnvandet ned i tagrenden.

    Tagrende og nedløb fås i forskellige størrelser, og størrelsen skal naturlig udregnes efter tages størrelse. Det nytter ikke noget at sætte en for lille tagrende op til et stort tag.

    Tagrender og nedløb fås i forskellige materieler: plast, stål, zink og kobber.

    Plast: Bruges ikke så ofte mere, den er billig, men svær at reparere. Den ændrer ikke udseende.

    Stål: Er meget stærk, den patinerer med tiden, men kan også ruste, og bør ikke vælges hvis du bor tæt ved kysten.

    Zink: Er slidstærk og modstandsdygtig for vejr og vind - også hvis du bor tæt ved kysten. Den patinerer med årene

    Kobber: Har lang levetid og patinerer flot. De er meget modstandsdygtige overfor bla mos og alger. Til gengæld er de dyrere.

    Der skal være korrekt fald på så vandes ledes ned i afløbet. Der findes forskellige typer “riste” der kan sættes i nedløbet til at opsamle blade mm.

    Det er dog yderst vigtigt, at du jævnligt er rundt at tjekke at tagrenderne er rene

  • Det er en rigtig god ide at inspicere loftet med jævne mellemrum, specielt efter en regnbyge kan man se om taget er tæt.

    Er der utætheder skal de repareres med det samme.

    Er der huller i undertaget skal de repareres. Kig på taget udefra og se om der er defekte tagsten.

    Er der meget mos på taget, kan der samles vand der og vandet kan trænge ind, så det skal væk. Ligeledes skal tagrenderne renses jævnligt for blade og andet, så vandet kan komme væk så det ikke ødelægger taget.

    Ældre tagsten kan evt understryges indefra for at gøre dem tætte.

    Kan det betale sig at rense og male taget ?

    Såfremt du har et eternit tag skal du overveje meget grundtigt om du vil have det renset og malet og vi il anbefale dig at vælge et professionelt firma. Du må hverken højtryksrense eller slibe pladerne. Vi har oplevet flere gange, at blive kontakte af kunder, der havde fået asbestslam ind på loftet, og det er ikke særlig smart da det virkelig kan være sundhedsskadeliggt, så tænkt dig godt om.